Beskrivelse
På den smukke Sønder Alle tæt ved Viborgs Søndersø kan denne ejendom med udlejningsenheder nu købes. Går du og leder efter en ejendom, hvor du selv kan bo, men samtidig har en indtægt fra en lejer eller to, så er ejendommen her noget for dig. Denne store villa i hele 4 plan fungerer i dag som udlejningsejendom og du overtager som køber to lejere, og kan selv flytte ind i en 134 m2 stor boenhed – alternativ kan du også leje den ud. Ejendommen er i god stand og velholdt, så den er nem at overtage og drive videre. Beliggenheden tæt på centrum, sø indkøb gør adressen attraktiv for sine beboere og dermed populær for både lejere og ejere. Bag huset finder du gårdhave samt en dyb have med græs og bevoksning af forskellig art. Her er et udhus til diverse haveredskaber mv. Det er også her vi møder det første lejemål som befinder sig i et muret udhus. Her er eget køkken og bad som et opholdsrum (denne enhed er ikke godkendt bolig)Stueplan er højt hævet fra vejniveau, så privatlivet og udsigten er optimeret. Fra både udvendig bag og fortrappe har du adgang til denne bolig som på stueplan indeholder, entré med adgang til pænt badeværelse, stort flot køkkenalrum, samt et soveværelse. Trappe til 1. sal starter ved fortrappen og heroppe er en stue, et værelse og et badeværelse. Her har tidligere også været køkken og dermed et lejemål for sig selv. Denne lejlighed har desuden brugsretten til tagrummet som er udnyttet helt op i kippen, hvorfra udsigten indtil byen og søen er allerbedst. Fra både stueplan og 1. salen er der altaner. På husets nederste plan er 74 m2 godkendt bolig som ligeledes har alt hvad du skal bruge som lejer. Køkken, badeværelse, soveværelse og 2 stuer en suite. Her hører også en dejlig overdækket terrasse til lejligheden. Lejligheden på stueplan er ledig fra 1. august og lejes ikke ud i salgsperioden, så ny ejer kan bestemme hvad der skal ske fremadrettet. Indkørslen byder på et par parkeringspladser ellers er der god mulighed for ubegrænset parkering på villavej. Kontakt os i dag for flere detaljer om denne dejlige ejendom….