Sønder Hedevej 8, 7960 Karby

Rakkeby, sonder hedevej 8 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
Vis alle anmeldelser

Beskrivelse

Gennemrenoveret ejendom med mange muligheder

Sønder Hedevej 8 er en rigtig fin og renoveret ejendom med masser af plads og muligheder både inde og ude. Ejendommen ligger naturskønt mellem Sønder Herreds Plantage og landsbyen Rakkeby. Sønder Herreds Plantage er et fantastisk sted, der indbyder til mange gode ture – både på gå-ben, cykel og hesteryg, da der er en dejlig fred og ro langs de mange stier gennem plantagen. Får I brug for indkøb, daginstitution, skole m.v., så er der også kun 4 km. til de velfungerende byer, Vils og Hvidbjerg, der begge kan dække hverdagens behov.

Der venter jer en super fin bolig, som rummer 225 m2. Ejendommen er indenfor de senere år renoveret, bl.a. blev køkken/alrummet renoveret i 2017 og samme år blev der lagt gulvvarme i hele stueetagen. Boligen har energimærke B og varmes op via jordvarme, så der er lave energiudgifter. Til ejendommen er flere udhuse. Der er hestestald med hvælvingsloft indrettet med 5 hestebokse og fast gulv. Den anden del er oprindeligt indrettet som dybstrøelsesstald til kreaturer, men kan også anvendes til hestebokse eller f.eks. får. Bygningen er på i alt 240 kvm og bygget i 1933/1975. Maskinhus på 180 kvm bygget over træspær og med vægbeklædning i træ i den ene side – anden side er åben. Grusbund. Opført i 1972. Maskinhus bygget i forlængelse af det andet maskinhus over fritspændende stålspær. Støbt bund og vægge i stålplader/træ. Opført i 1982 og er på 110 kvm. Endvidere er der garage på 32 kvm.

Ejendommens grundareal udgør knap 2,2 ha., som er lige ved ejendommen. Udover have, indkørsel og mark er der etableret ridebane med internationale mål. Mulighed for tilkøb af mere jord.

Indretning: I bydes indenfor i en stort kombineret entré/bryggers. Her er skabsplads, trappe til 1. sal samt plads til vaskefaciliteter. Stort badeværelse med muret bruseniche. Et helt fantastisk opholdsrum, hvor køkkenet smelter så skønt sammen med alrummet og stuen. Køkkenet har super flot hvidt inventar og her vil hele familien være med til at lave mad. I det store alrum er der utallige måder at indrette spiseplads på – det er helt op til jer hvordan det skal indrettes. Rummet er så stort, at der også nemt kan blive læsehjørne, kontorplads eller noget helt tredje. I åben forbindelse med alrummet er en TV-stue, som også kan indrettes som legerum, kontor eller andet. I forlængelse af alrummet er også en skøn isoleret udestue på 20 kvm. Der er to fine værelser med skabe i stueplan. Loftsetagen er også for nyligt nyindrettet med loft til kip, plankegulv og et stort åbent rum, der anvendes til soveværelse og kontor/hjemmearbejdsplads. Der kan let indrettes flere rum, hvis man ønsker det.

En dejlig ejendom, der er klar til at danne rammerne om en ny familie….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Sønder Hedevej 8, 7960 Karby1.495.000 kr.6.612 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.617 kr/mdrLandejendomEnergimærke: BStørrelse: 225 ㎡Grund: 21759 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1933

0
Vi savner din anmeldelse, håber du bidrager :-)x