Sønder Lemvej 34, 7860 Spøttrup

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Oplev naturskønne omgivelser ved Sønder Lem Vig på nært hold

Naturen spiller en dragende rolle for denne ejendom, der i sig selv besidder en stor del af idyllen. Ejendommen er nemlig på hele 1,4 hektar med egen skov, hvilket medfører et rigt dyreliv, og der er selvfølgelig også mulighed for jagt. Det er dog også naturparken Flyndersø og Sønder Lem Vig, der skaber en så sublim atmosfære. Ejendommen har et væld af muligheder. Den kan bl.a. registreres som en flexbolig, eller man kan med få tilpasninger gøre stedet til et flergenerationskollektiv. Huset rummer nemlig tre badeværelser, fem værelser og lyse opholdsmiljøer.Naturen som genbo og på egen matrikelDet er lige på den anden side af den kun lidt befærdede vej, at Sønder Lem Vigs forrygende arealer er placeret. Det er så sent som i april 2023, at Flyndersø og Sønder Lem Vig har fået mærkningen Danske Naturparker, og det skyldes den varierede og vilde natur, man har arbejdet for at bevare. Her har man således et fantastisk udflugtssted for dem, der er interesserede i flora og fauna eller ganske enkelt bare ønsker afkobling i det fri. I vestlig retning er der endvidere adgang til Hostrup Strand (Limfjorden), som også vil vække glæde.Idet man har egen skov på matriklen fornemmer man også naturen helt tilstedeværende hjemme, hvor der er rige chancer for at slentre ind under trækronerne. Selve haven er i øvrigt nydeligt udført med en veltrimmet plæne og afstemt beplantning som ledsagelse til de attraktive terrassemiljøer. Den største terrasse finder man i forbindelse med huset, og her er det delvist overdækket. Udsigten fra haven er skøn over vigen, og dette bliver kun mere prominent fra altanen.Flot stil og gode mulighederI overensstemmelse med den nydelige have præsenterer boligen sig i pæn stil. Den hvide facade får selskab af matchende vinduer, sort træværk og et rødt tegltag. Denne stil matcher garagen til fulde, og på taget her er der solvarme, som supplerer pillefyret. Der er fine muligheder for erhverv eller bare store projekter, når det kommer til den rummelige garage, som har lift og plads til etablering af toilet og bad. Man lægger i det hele taget hurtigt mærke til stedets forcer, finesser og detaljer, der lever flot op til de tiltalende omgivelser.Inden døre er det store, rummelige køkken muret og med grå fronter. Via alrummet er der videre forbindelse til de to lyse stuer, og den ene af disse samt alrummet har dobbeltdøre til terrassemiljøet. Endvidere rummer stueplanet to badeværelser, et værelse og et bryggers, mens to separate førstesale supplerer med yderligere fire værelser og et badeværelse. Dette badeværelse har spabad, og det ligger i forbindelse med det soveværelse, som også har walk-in-closet og udgang til altanen. Alt efter ønsker og behov kan man omtænke grundplanen til at deles, mens familien, der søger ro og skøn natur, også vil trives her fast. Endelig er der installeret fibernet på ejendommen.Et tiltalende nærmiljøOmrådet kan lidt af det hele, hvor man i praktisk øjemed eksempelvis finder skole i Lem og friskole i Ejsing, og i byen er der også købmand samt et aktivt foreningsliv. Samtidig nås Skive på cirka 14 minutter, og her er der flere spisesteder, butikker og uddannelsesmuligheder. I nærmiljøet ligger der adskillige hesteejendomme, og så er stemningen på Gyldendal Havn herlig.Der er mulighed for at tilkøbe to nabo-matrikler på Sønder Lemvej 32 for kr. 250.000. I alt 10.653 kvadratmeter.Liebhaver…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Sønder Lemvej 34 , 7860 Spøttrup2.995.000 kr.9.371 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.600 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 295 ㎡Grund: 11477 ㎡Antal værelser: 8Opført i: 1893