Beskrivelse
Flot moderniseret familievilla
Åbent hus med tilmeldingskrav 23/8 – klik på billede –
Super flot 1-plans villa på 191 m² beliggende på lukket vænge i den hyggelige landsby Sønder Tranders med bl.a. gadekær samt kort afstand til det nye sygehus.
Villaen har siden 2015 gennemgået en omfattende renovering – herunder en stor tilbygning på 80 m² i 2017 – og fremtræder derfor i en flot, tidssvarende og moderne stil.
Boligen indeholder: Stor kombineret entré/bryggers. Rummeligt og lækkert Vordingborg køkken i åben forbindelse med dejlig lys vinkelstue. Flot badeværelse med væghængt toilet og bruseniche. Stort soveværelse med skabe. Værelse/kontor. Godt multirum med udgang til terrasse. Stort badeværelse med væghængt toilet og meget stor bruseniche. 3 rigtig gode værelser.
Der er flotte hvidolierede egetræslamelplankegulve i alle opholdsrum, gulvvarme i hele tilbygningen samt i badeværelse og bryggers i den oprindelig del af huset.
Dejlig have med flere frugttræer, legehus, nedgravet trampolin, udhus samt flere hyggelige terrasser….