Beskrivelse
Ejendommen, der er fra 1972, byder jer velkommen indenfor i sine charmerende, velindrettede rammer, som forholdsvis nemt kan opdateres i en tidssvarende stil.Huset ligger i den hyggelige landsby Bjert i bunden af en lukket villavej – Sønderbyvej – der er både rolig og børnevenlig. Herfra er der kort afstand til dejlig natur, til skole og børnepasning samt til Bjert Gamle Brugs. I Bjert er der fine muligheder for at være sociale, hvis du og familien har lyst til det, for her kender man hinanden, fællesskabet er rigtig godt.De 255 boligkvadratmeter er fordelt på to etager, hvor stueplan rummer vindfang, der leder ind til entré/forstue med brændeovn, plads til overtøj og adgang til husets spisekøkken. Dette er velindrettet med lyse elementer, pænt med bord- og skabsplads samt mulighed for at indrette med et bette spisebord. Stueplan byder også på en skøn stor vinkelstue med åben pejs, dejlige lysindfald og terrassedøre ud mod den sydvendte terrasse. Dertil to gode værelser – det ene med eget badeværelse med brus og dør til haven. I får derudover endnu et bad med brus.På førstesal venter en rummelig stue mere, denne med fritlagte hanebånd og terrassedøre ud til den sydvendte altan. Heroppe får I ligeledes to hyggelige børneværelser med ovenlysvinduer samt soveværelse med eget bad med badekar. Dertil gæstetoilet.Haven vender helt perfekt i forhold til solen. På den delvist overdækkede sydvendte terrasse er der god plads til spisebord og det helt store grillarrangement, mens plænen indbyder til leg, spil og fælles hygge….