Beskrivelse
Flot villa med central beliggenhed i Hornsyld
OMRÅDET:Med en meget central beliggenhed i Hornsyld tæt på skole og indkøb finder du denne store villa i 2 plan. Hornsyld er en velfungerende landsby i det naturskønne opland på Juelsmindehalvøen. Byen har et rigt forenings- og idrætsliv med masser af ildsjæle og ikke mindst en aktiv borgerforening som arrangerer messer, byfest og lignende. Byen byder på idrætscenter, svømmehal, dagpleje, vuggestue/børnehave samt skole til 9. klasse. Yderligere stor Spar-butik, slagter, pizzariaer, apotek og 2 lægehuse.Kort sagt er her alt, hvad en børnefamilie efterspørger. EJENDOMMEN:Villaen rummer hele 360 velholdte m2 – hertil kommer en dobbelt garage på 46 m2 samt en dejlig udestue. Villaen har kun haft to ejere og er af såvel den nuværende som tidligere ejer løbende vedligeholdt og den fremtræder derfor i god stand både ude og inde. Senest er træværk i gavle udskiftet og malet. Huset ligger på en stor grund på 1.838 m2 – haven er flot anlagt med flere gode “rum” og hyggekroge. Her er indkørsel med god plads til to biler, lækker træ terrasse mod nordvest (aftensol), stor græsplæne foran huset som indbyder til leg og boldspil, præsentabel indkørsel til husets hovedindgang, Bag huset mod sydvest findes den mere private del af haven, hvor man kan opholde sig helt ugeneret. Alt i alt en flot og velplejet grund/have.INDRETNING:Stueplan: Baggang/bryggers/fyrrum. Hyggeligt køkken/alrum med lyse skabselementer. Gæstetoilet. Spisestue i åben forbindelse til opholdsstuen, som har adgang til den hyggelige udestue med vandskulptur med rislende vand. Entré med trappe til 1. sal. 1. Sal: Stor repos. Soveværelse med adgang til eget badeværelse med brus og kar. Badeværelse med brus. Tre gode værelser i varierende størrelse – det største på 35 m2! Depotrum. En stor og meget velholdt villa med uanede muligheder og masser af plads til børnefamilien eller til den pladskrævende hobby.Ring allerede nu for en fremvisning på 7568 7655…