Beskrivelse
Charmerende byhus med meget høj standard.
Boligen her ligger i den grad i centrale omgivelser, næsten nabo til alt i Vildbjerg by. Samtidigt er der tale om en bolig, hvor den løbende vedligeholdelse er helt i top. Så boligen fremtræder ualmindelig indbydende og velholdt overalt.
Det kan bemærkes, at taget på hele ejendommen er skiftet i 1995. I 2002 er der tilbygget en udestue på 20 m2. Vinduerne er løbende skiftet fra 2010 og fremefter. Køkkenet fra Kvik er skiftet i 2018. Badeværelset på 1. sal er fra ca. 2020, hvor også alle lofter i stueplan er blevet skiftet.
Der er tale om en spændende ejendom med mange muligheder, idet der er mulighed for at have både værksted og aktivitetsrum.
Grunden på 450 m2 er overkommelig at holde, og det indeholder bl.a. et dejligt gårdhavemiljø.
Boligen er indrettet med præsentabel Entre med flot trappe til 1. sal – et lille Gæstetoilet – meget flot og veludstyret Køkken fra Kvik – hyggelig og dejlig lys Stue – helårs Udestue. På 1. sal er der Stue/Repos – lækkert Badeværelse med brus – Soveværelse med walk-in closet og udgang til altan. Via en lukket gårdhave er der i stueplan adgang til Bryggers – 2 gode Værelser – et stort Aktivitetsrum og et Værksted. Også mulighed for at lokalerne kan anvendes til mindre klinik eller salon m.v.
Vi glæder os meget til at fremvise denne spændende ejendom, hvor man kan bo i tidssvarende, trygge og centrale omgivelser….