Beskrivelse
Søndergade 14, Totalmoderniseret byhus, 4863 Eskilstrup
Præsentabel, totalmoderniseret og indflytningsklart byhus på ialt 101 kvm, beliggende på nem grund centralt i Eskilstrup by med minimarked, skole, sportshal mv, og kun ca 8 min kørsel fra motorvejsforbindelsen, og ca 15 min kørsel fra Nykøbing F. og Nr. Alslev byer.
Huset, som er i 1½ plan i røde mursten, er som nævnt totalmoderniseret fra 2011 og frem, og fremtræder med nyere tag, pæne nyere vinduer, nyere køkken og bad m.m. og indvendigt med pæne gulve, hvide vægge og lofter mv.
Indeholder: Entre gennem stort flot bryggers med indbygget skab og installation til vaskemaskine. Dejligt rummeligt hvidt elementkøkken fra 2017 med god skabsplads, flot bordplade, pæne gulve, gulvvarme samt alle hårde hvidevarer. Skøn lys opholdsstue med åben trappe til 1 salen. Nydeligt badeværelse med sorte fliser på gulv og i brus, hvidt håndvaskearrangement, toilet og bruseniche med glaslåger. 1 salen rummer stort repos (kan let indrettes som værelse) samt 2 store og gode værelser.
Opvarmning med fjernvarme. Forbrug for 2022 er anslået, idet sælger ikke har beboet ejendommen.
Fornuftig isolering i forbindelse med ombygning og jævnfør pænt “C” Energimærke. Pæne termovinduer overalt.
Ejendommen har indlagt TV via You See imod egenbetaling.
Utrolig nem grund anlagt med ærtesten, men som nemt kan ændres til græs om ønsket. .
Her får du et indflytningsklart, flot og totalmoderniseret byhus til yderst fornuftig pris – SOM SKAL SES !…