Beskrivelse
Ejendom med en god central placering i Stoholm
Denne ejendom ligger virkelig godt placeret midt i Stoholm med kort afstand til alle byens faciliteter.Stoholm er et attraktivt sted at bosætte sig og her er alt, hvad man skal bruge i en hverdag med og uden børn. Her vil man opleve et godt sammenhold og et aktivt foreningsliv med flere forskellige tilbud til hele familien bl.a. i det store Fritids- og Kulturcenter. Der er både pasningstilbud til de yngste, skole, flere indkøbsmuligheder, læge- og tandlægehus samt apotek. Som pendler bor man også godt placeret i Stoholm, der har gode bus- og togforbindelser ud af byen. Endelig ligger Stoholm naturskønt, hvilket giver flotte kulisser til gå-, løbe- og cykelture m.v.Villaen er opført i 1885 og der er siden opført værksteder alt sammen beliggende på en grund, der udgør 815 kvm. Ejendommen har behov for en kærlig hånd. Her er der flere muligheder, hvor man kan tage udgangspunkt i det, der er, eller måske starte helt forfra, alt efter, hvad man ønsker ejendommen anvendt til. Uanset hvad man vælger, så får man her en yderst central placering i Stoholm.I dag består ejendommen af en bolig i to plan med et loft. I stueplan er der et gammelt butikslokale, en entré, 2 sammenhængende stuer, et køkken, en baggang med kontor og badeværelse samt udgang til en gårdhave. Fra kontoret er der videre udgang til de 2 store værksteder med bl.a. lift og grav.Boligen har endvidere en etage med 3 værelser og et ældre badeværelse med badekar samt en førstesal med loftsrum.Kan I se potentialet i den gode beliggenhed, så tag kontakt til os for yderligere informationer og fremvisning m.m….