Beskrivelse
Beskrivelse
Historisk byhus i hjertet af TønderDrømmer I om en både elegant og rummelig bolig i Tønder, så ligger jeres nye hjem måske på Søndergade 15. Her bor I ikke bare centralt, men også charmerende i et historisk byhus på en af byens hyggeligste brostensgader. Boligen er på hele 244 kvadratmeter, og hertil kommer en stor solrig gårdhave. Ad de gamle, brostensbelagte gader er der få minutters gang til både caféer, butikker og supermarkeder. Tønder Station kan I spadsere til på ti minutter, og går I over broen ved Vidå, er der blot et par hundrede meter til Tønderhallernes varierede idrætstilbud og den nærliggende skole. Den historiske ejendom er opdateret inde såvel som ude, så facadens korintiske søjler, brystningsfrise og øvrige ornamentering præsenterer sig lige så flot som ved opførelsen i 1890. Boligens mange kvadratmeter er fordelt på tre etager. Stue, spisestue og køkken-alrum er placeret på førstesalen, og fra køkkenet er der udgang til en stor vestvendt altan, som er nyistandsat, med en skøn udsigt over karréens grønne haver og farverige husfacader. Boligen rummer i alt ni værelser af varierende størrelse, så der er masser af indretningsmuligheder. To af værelser i stueplan vender ud mod gaden, så her er det oplagt med butik, atelier eller lignende. Det idylliske byhus fuldendes af to lyse badeværelser, en fin entré samt et praktisk bryggers. Baggården er med fast belægning, og et par højbede giver mulighed for at have både blomster og køkkenurter, mens et isoleret udhus kan indrettes til værksted eller opbevaring. Mojn og velkommen til Søndergade 15, 6270 Tønder.Du kan sende dit ønske til en fremvisning på knappen nedenfor og vi vil bestræbe os på at imødekomme dit ønske – dog skal vi først forhøre os hos sælger samt undersøge i vores kalender. Vi ringer til dig for at aftale endelig tid for en fremvisning….
Kender huset, det er fint med en lækker gårdhave. Midt i byen.