Beskrivelse
Drømmer I om en dejlig lejlighed beliggende tæt på Vamdrups bymidte, hvor I får adgang til gode butikker, Torvets Bageri, Kino, skole, pasningsmuligheder og fritidsaktiviteter. Kongeåen løber nærmest i baghaven ligesom I ej heller har langt til grønne, rekreative områder, herunder Margrethelunden.På første sal i den velfungerende ejerforening, træder I ind i en bolig med pæne lysindfald fra de nye vinduer overalt ligesom her er opført et flot og moderne Vordingborg-køkken, der indbyder til madlavning. Lejligheden fremstår lys og indbydende, hvor en hyggelig atmosfære favner en fra man træder ind i entréen og hvor charmerende detaljer som blottede spær og en effektvæg giver boligen sjæl og varme.Boligens indretning byder på et badeværelse med plads til at ordne vasketøjet. Herefter træder I ind i boligens leverum – stuen i åben forbindelse med det flotte køkken, der fremstår lyst og med grebsfrie fronter. Her er masser af opbevaringsplads, ovn i ergonomisk højde og gode arbejdsbetingelser for hjemmets kok. Her er plads til at indrette med et stort spisebord samt en flydersofa, hvor der kan slappes af efter en lang dag. Derudover byder lejligheden på et dejligt, lyst soveværelse samt endnu et værelse – begge med skabsplads. Det ekstra værelse kan nemt indrettes til børneværelse, gæsteværelse eller måske et arbejdsværelse. Alt efter jeres behov.Ude venter grønne fællesarealer, en have samt et terrassemiljø, hvor I kan nyde udelivet. Der er cykelskure og mulighed for parkering i gården. Til lejligheden hører et depotrum ligesom I får adgang til en gildesal. Der er mulighed for at blive skrevet op til en carport….