Beskrivelse
Smuk muremestervilla med skøn sydvendt have
På en stille villavej meget tæt på Ølgod centrum ligger denne flotte muremestervilla, som nu kan blive jeres. Her får I en absolut skøn beliggenhed med masser af fred og ro, og samtidig meget tæt på byens faciliteter, såsom indkøbsmuligheder i et bredt udvalg af butikker og Ølgod Skole, som ligger i gåafstand fra boligen.
Ejendommen er opført i 1947 og i 1996 blev ejendommen tilbygget med respekt for ejendommens oprindelige stil og udtryk. Ejendommen fremstår i pæn og velholdt stand. Boligen er udnyttet med en pæn og rummelig entre og et gæstetoilet med bad – Begge rum er med gulvvarme. Få trin op til stuen med masser af lysindfald fra de store vinduespartier mod syd. I stuen findes ligeledes en brændeovn. I både entre og stue er der åbent til kip, hvilket bidrager til husets unikke særpræg. I åben forbindelse til stuen findes det flotte hvide køkken fra Designa. Køkken og stue fungerer som husets naturlige hjerte og samlingspunkt.
Ligeledes findes endnu en stue samt et mindre kontor, der også kan anvendes som opbevaringsrum. Pænt funktionelt badeværelse med dobbeltbrus, gulvvarme samt en udsøgt detalje med skakt til vasketøjet direkte til vaskekælderen. Førstesalen indeholder et pænt soveværelse med skabsvæg, to børneværelser samt et mindre depotrum. Kælderen er i dag indrettet med vaske og tørrerum, spisekammer samt to gode disponible rum, der tidligere har været anvendt som teenageafdeling. Ejendommens udefaciliteter rummer en bred carport, som er beliggende i direkte forbindelse med huset, et værksted samt et skur.
Haven er skøn og med rig mulighed for at nyde sol hele dagen. Her er masser af plads til at boltre sig på for børnefamilien.
Er I blevet nysgerrige på det flotte hus tæt på Ølgods bymidte? Så kontakt EDC Ølgod for fremvisning – Vi glæder os til at vise dig boligen frem….