Beskrivelse
Fremragende beliggenhed: Delt dobbelthus med privat sydvendt have og egen kælder.
På en attraktiv adresse lige ved den bynære ende af Søborg Hovedgade finder I denne charmerende bolig, som fremstår lys og lige til at flytte ind i. Her er tale om et delt dobbelthus med privat, sydvendt have og egen kælder, som åbner for nogle spændende indretningsmuligheder. Det er også værd at nævne, at foruden nypudset facader har ejendommen også nyt tagpap og nye Zink tagrender. Men først og fremmest får I en eminent beliggenhed. Søndergårdsvej er en del af et fredeligt boligkvarter, men sølle 200 meter fra adressen rammer i Søborg Hovedgades udvalg af supermarkeder, specialforretninger og take-away fra alle verdenshjørner. Det er en smal sag at komme omkring i det øvrige København enten på cykel eller med de gode offentlige forbindelser, mens Utterslev Mose udgør nærområdets grønne indslag.I behøver dog blot kigge ud i jeres egen have for at møde rekreativ værdi i det daglige. Den er flot opvokset og dermed godt skærmet af mod omverdenen, og takket være sin sydvendte orientering er den også solrig hele dagen. I jeres private indkørsel er der desuden en nyrenoveret carport.Indenfor byder boligen på en kombination af lyse og indbydende rum samt flotte opdateringer. En gavmild loftshøjde, stuk, og klassiske plankegulve hører til de stemningsskabende elementer, mens I endda finder en brændeovn i den ene af boligens to lyse og sammenhængende stuer. I får dertil et enkelt værelse foruden et pænt, hvidt køkken samt et ligeledes hvidt klinkebadeværelse med gulvvarme. Kælderen rummer to disponible rum med et stort potentiale, og for nuværende har den separat indgang. Lad os uddybe detaljer og muligheder ved en fremvisning. Kontakt os med det samme….