Søndergårdvej 13, 7660 Bækmarksbro

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Solid og klassisk etplansvilla i gåafstand til det meste

En klassisk etplansvilla har mange årringe. Tag eksempelvis denne bolig, der ligger tæt på skolen, hallen og købmanden i Bækmarksbro. Grundhuset blev opført i 1975, hvilket boligens retrostrejf og farverige klinker også kan bekræfte. Senere renoveringer lader jer følge husets udvikling, så I kan fint flytte ind og gemme jeres egne opdateringer til senere.

Huset ligger med tilkørsel fra en lille sidevej til hovedgaden i Bækmarksbro. Det betyder, at her er fem minutters gang til Tangsø Centret og alle byens tilbud. Samtidig er jeres egen adresse fredelig, og vægter I den lokale natur, ligger åen lige nede om hjørnet fra ejendommen. Og netop ejendommen tæller både selve villaen og en 28 m² stor garage, der også er opført i røde mursten. Byggeriet er solidt, og med en etplansvilla får I en høj udnyttelse af kvadratmeterne.

Inden døre kan boligen således bryste sig af en god planløsning, som også har forandret sig med tiden. Den nuværende indretning byder på tre værelser, mens opholdsrummene har vejet tungt, da prioriteterne skulle opregnes. Dermed får I både en rummelig stue og et decideret køkken-alrum, der ikke alene er disponeret som madværksted, men også som socialt samlingspunkt i huset.

For sit vedkommende byder stuen på et flot lysindfald, og brændeovnen er god i det tidlige efterår, når det ikke helt kan svare sig at tænde for radiatorer og fjernvarme. Køkkenet er opdateret i bedste 90er-stil med lyse skabsfronter og greb i børstet stål, mens badeværelset står for det originale 70er-pift. De grønne klinker har sin charme, og endelig afrundes boligens 125 m² af et godt bryggers, der også fungerer som entré.

Mod vest ligger en udestue, og haven får det nemme og det nydelige til at enes. Den varierede beplantning tæller alt fra fine rosenbuske til velvoksne træer og alt derimellem. I får solvendte terrasser i ugenerede positioner, mens drivhus, højbede og mulighed for regnvandsopsamling vidner om en have, der ikke kun er for sjov.

Bækmarksbro er en hyggelig og meget aktiv landsby med ca. 550 indbyggere. En by i positiv udvikling og med et godt sammenhold. Der er områder med en del nyere huse og stier udlagt i skønne rekreative nærområder ved å og eng. I byen findes et absolut velfungerende foreningsliv, der blandt andet har hjemme i Tangsø Idrætscenter med motionscenter, sportshal, svømmehal, wellness-center og selskabslokaler samt ferieboliger. Mange forskellige tilbud til store og små. Byen har desuden en skole med klassetrin fra 0. til 8 klasse, børnehave og dagplejemødre. Der er gode indkøbsmuligheder i form af ny opført SPAR-butik samt tankstation med værksted. Bækmarksbro ligger godt placeret med ca. 15 km til Lemvig, ca. 24 km til Holstebro og Struer. Der er togforbindelse til Lemvig og Vemb, og der er heller ikke langt til grønne områder ved anlægget og åen.

Tøv ikke med at kontakte EDC Lemvig på telefon 96 63 40 00. Så arrangerer vi en fremvisning….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Søndergårdvej 13 , 7660 Bækmarksbro595.000 kr.4.614 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.221 kr/mdrVilla/FritidsboligEnergimærke: DStørrelse: 120 ㎡Grund: 819 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1975