Beskrivelse
Rør ikke en finger inden du flytter ind – Nyistandsat villa med skøn udsigt
Der er ikke den tangent, som denne villa ikke kan ramme. En god indretning, mange kvadratmeter og ikke mindst en omfattende istandsættelse fra 2020 og frem til 2022 giver jer et stabilt og familievenligt fundament, der er lige til at gå til. Villaen ligger godt i Bækmarksbro, hvor en fantastisk udsigt over et smukt engområde tilføjer baghaven særlig rekreativ værdi.
Villaen ligger godt og centralt i den lille landsby, hvor den skønne udsigt bidrager med en unik følelse af god plads og højt til himlen – selvom I finder de fleste fornødenheder i nærheden i det aktive lokalsamfund. For børnefamilien bliver det ikke meget lettere med dagplejere, børnehave og skole inden for byskiltet. Skolen ligger endda blot 400 meter væk, og engområdet er tilmed anlagt med små stier, så det spændende område inviterer til små hverdagseventyr med fiskenet eller fuglekikkert.
Etplansvillaen er fra 1974, men forestillinger om et klassisk typehus fra dén tid kan I godt pakke væk igen. En tilbygning i 1980 har ført det samlede boligareal op på 168 m², mens den omfattende modernisering har skabt en skøn, indbydende og ikke mindst indflytningsklar bolig med en flot og stilsikker sammenhæng i materialevalget. Dertil er villaen indrettet uden spildplads og klemte gangarealer, så I får maksimal udnyttelse af hver kvadratmeter. Nem at vedligeholde.
Også boligens indretning er moderne. Det åbne rumforløb mellem køkken, alrummet og opholdsstuen sikrer en fornem sammenhæng på tværs af de forskellige funktionsafsnit, mens afdelingerne formår at bevare en vis intimitet uden at miste den gode pladsfornemmelse. En gennemgående brug af troldtektlofter sikrer et behageligt lydniveau, og der er integrerede spots i de fleste rum. Stuen er indrettet med en brændeovn, som er et hyggeligt og ganske nyttigt supplement til fjernvarmen.
En oplagt forældreafdeling ligger ved stuen, hvor I finder et stort soveværelse foruden det ene af de to badeværelser. I modsatte ende af huset ligger de tre resterende værelser samlet, mens boligens lyse entré er pænt indrettet med vaskefaciliteter.
Det er de færreste forundt at kunne nyde en ugeneret have, som samtidig kan servere så skøn en udsigt som her. Der er anlagt et par træterrasser ved huset, og den største er selvfølgelig også dén, hvor udsigten er bedst. I får afrundingsvis en carport til bilen med tilknyttet skur, og der er i øvrigt god plads til at parkere flere biler i den grusbelagte indkørsel.
Bækmarksbro er en hyggelig og meget aktiv landsby med ca. 550 indbyggere. En by i positiv udvikling og med et godt sammenhold. Der er områder med en del nyere huse og stier udlagt i skønne reakreative nærområder ved å og eng. I byen findes et absolut velfungerende foreningsliv, der blandt andet har hjemme i Tangsø Idrætscenter med motionscenter, sportshal, svømmehal, wellness-center og selskabslokaler samt ferieboliger. Mange forskellige tilbud til store og små. Byen har desuden en skole med klassetrin fra 0. til 8 klasse, børnehave og dagplejemødre. Der er gode indkøbsmuligheder i form af ny opført SPAR-butik samt tankstation med værksted. Bækmarksbro ligger godt placeret med ca. 15 km til Lemvig, ca. 24 km til Holstebro og Struer. Der er togforbindelse til Lemvig og Vemb, og der er heller ikke langt til grønne områder ved anlægget og åen.
Kontakt EDC Lemvig på tlf. 96 63 40 00 for en fremvisning….