Beskrivelse
Velholdt hus med førsteklasses udsigt
På fantastiske Fur ligger huset i første række ud til fjorden. Fra den dejlige balkon med panoramaudsigt kan I nyde det frie lys og de milde briser, morgenkaffen eller en øl fra det lokale Fur Bryghus. Forbindelsen mellem udsigt, have og hus er understreget i husets linjer, der gennemgående åbner op for den overvældende placering. F.eks. i udestuen, der har 180 graders udsigt, der fortsætter ud på terrassen i haven, der grænser ned til fjorden. I den modsatte ende af haven har i desuden to minutiøse og charmerende små søer. Indendørs scorer huset også toppoint på praksis, hygge og kvalitet.
Stueplan er indrettet med stor stue med brændeovn, badeværelse, renoveret køkken med nedgang til kælder, forgang med trappe til 1. sal, hvor der er et stort soveværelse med udgang til balkon med panoramaudsigt over fjorden, værelse og toilet.
Der er fuld kælder, godt isoleret som kan bruges til mange formål. Den består af 4 rum, hvoraf i det ene er installeret en Morsø brændeovn.
Med god isolering, nyere tag, garage og værksted – kan man roligt få overstået praktikken og bruge tiden på at fordybe sig i sine yndlingsaktiviteter.
Med rig mulighed for dagligt at opleve den storslåede natur på Fur og med det trygge hus at vende hjem til, tilbyder dette hjem jer en tilværelse med masser af alt det gode. Hyggelig og velanlagt have med gode terrasseområder og charmerende søer med vandfald, guldfisk, åkander og mange andre vandplanter.
BESIGTIGELSE AF EJENDOMMEN SKAL SKE EFTER FORUDGÅENDE AFTALE MED EDC POULSEN & VESTER…