Beskrivelse
Sjældens udbudt, indflytningsklar 2-værelses, med nyt badeværelse fra 2022
Nyistandsat 2-værelses lejlighed, kun 100 meter fra Espergærde Indkøbscenter og Kystbanestation. Lejligheden er beliggende i bebyggelse, med gode fælles faciliteter og parklignende fællesområder. Ejerforeningen er veldrevet og til hver lejlighed hører privat kælderrum og der er fælles vaskeri, cykelkælder og parkeringsplads lige uden for døren. Lejligheden er rummelig, praktisk og hyggelig. Entré/mellemgang er indrette med mange faste skabe, fordeling til badeværelse med brus og stort soveværelse med vindue til gårdmiljøet. Indgang til åbent stuemiljø, med spiseplads i forbindelse med køkkenet og en lys stue med udgang til altanen, som har vinduesskydeparti mod de grønne fællesområder. Alt er inden for cykel- og gåafstand og bebyggelsen er kendt som fredelig og rolig, med en central placering i Espergærde. Den nuværende ejer har i 2022 istandsat lejligheden som følger: Nyt badeværelse inkl. møbler, ny filt og maling af alle lofter og vægge, parketgulve i hele lejligheden afhøvlet og lakeret, nyt tæppe i entré/mellemgang, nyt trægulv på altanen, delvist ny el og alle kontakter og dåser nye, nye rør og VVS under vask og til badeværelse, ny bordplade, vask og blandingsbatteri i køkken, samt ny overfladebehandling af skabe og skuffer, samt nyt aftræk fra køkken….