Beskrivelse
Hverdagen falder nemt i hak for selv den travle børnefamilie på Søndermarken 17 i Vrå, hvor I finder denne grundmurede villa på en stille villavej tæt på byens nye skole og Idrætscenter Vendsyssel. Boligen byder på fire værelser og både badeværelse og et ekstra toilet, ligesom den er løbende istandsat og fremstår meget velholdt. Ude får I glæde af en dejlig have med en stor gårdhave mod øst og med en træterrasse mod vest.Der er tale om en arkitekttegnet og fuldmuret villa fra 1971 med 137 velfordelte boligkvadratmeter i et enkelt plan uden spildplads. Dertil kommer en kælder på ti kvadratmeter, som der er nem adgang til fra køkken og bryggers. I får desuden en muret garage på 32 kvadratmeter.Tre af husets fire værelser ligger i en afsondret soveafdeling, som der kan lukkes af til, og hvor I også finder den kombinerede entré og bryggers samt et rummeligt og nydeligt badeværelse med både badekar og bruseniche. Alle disse tre værelser har godt med indbygget skabsplads. Det sidste værelse er placeret i husets modsatte ende, har adgang til eget toilet og kan også nemt inkluderes i opholdsmiljøet.Opholdsmiljøet består af et veludstyret spisekøkken, som vender mod øst, så I kan brygge morgenkaffen i dagens første stråler, og som har direkte forbindelse til en stor, vestvendt stue med et dejligt lysindfald særligt eftermiddag og aften. Fra køkkenet kan maden hurtigt bæres ud i gårdhaven mod øst via det tilstødende bryggers, og fra stuen er der direkte udgang til træterassen mod vest.Her kan I sidde dejligt ugeneret og nyde freden i kvarteret, mens ungerne leger på den store plæne nord for huset. Haven er desuden lukket hele vejen rundt, hvilket I garanteret vil sætte pris på, hvis I har hunde eller småbørn.I kommer desuden til at bo tæt på både indkøb og togstation, og samtidig er der nem adgang til motorvejen. Det betyder, at I eksempelvis kan komme til Aalborg på godt en halv time i bilen.Velkommen til Søndermarken 17!…