Beskrivelse
Hyggeligt Byhus med egen gårdhave.
Åbent hus med tilmeldingskrav 27/10 – klik på billede –
Her har EDC Gilbjerg & Madsen fornøjelsen at præsentere et virkelig hyggeligt og super charmerende byhus i hjertet af Ribe beliggende i en af de ikoniske brostensbelagte gader og under 200 meter fra Ribe Domkirke.
Huset er oprindelig opført i år 1777. Boligarealet er på 70 m2 hertil kommer lille udhus på 7 m2 grundarealet er 86 m2. Sælger har renoveret gårdhaven med ny flisebelægning og ny kloak fra 2023, her er også forberedt til separatkloakering.
Indretningen byder på: Entré/fordelingsgang med trappe til 1. sal samt adgang til husets gæstetoilet samt gårdhaven. Køkkenet er et Tvis-køkken ligeledes renoveret i 2023. Fra køkkenet er der adgang til hyggelig spisestue med flotte træpaneler på væggene. Spisestuen er åben i forbindelse opholdsstuen som strækker sig i den ene halvdel af stueetagen ud mod gaden. Gulvet i opholdsstue og spisestue er også nyt fra 2023. 1. salen indeholder: repos/fordelingsgang med godt lysindfald og indbyggede skabe. Lille badeværelse med brus. Stort soveværelse med god plads. Godt værelse mod gaden med kvist og stort vindue mod gaden.
I baghuset er der mulighed for at installere vaskemaskine og tørretumbler. Endvidere er der et ældre cykelskur. Der er tinglyst færdselsret gennem naboens port mod gaden, sådan der er mulighed for at køre skraldespanden ud til gaden samt cyklen ind i gården.
I den hyggelige gårdhave er der god mulighed for at have plads til havemøblement og grill til at nyde udendørslivet og de lune sommeraftener.
Boligen er virkelig centralt beliggende indenfor gåafstand til byens faciliteter.
Boligen står pt. tom og klar til en hurtig overtagelse.
Kunne boligen være noget for dig? så tøv ikke med at bestille en uforpligtende fremvisning af denne spændende og charmerende bolig….