Beskrivelse
Spændende byhus med muligheder
Gode arealer ude og inde.Tag med til Sønderskovvej 22, når vi åbner dørene op for dette dejlige byhus. Her får I en overkommelig bolig fyldt med muligheder, hvor I kan sætte jeres helt eget præg på indretningen, imens I kommer til at bo med kort afstand til alle de skønne tilbud i Hals.Central beliggenhed i Hals.Velkommen til denne attraktive beliggenhed i den gamle del af Hals, hvor de charmerende byhuse præger indtrykket. Helt central i Hals, for dem som ønsker en nem og bekvem hverdag tæt på alle byens tilbud. Gåafstand til flere indkøbsmuligheder og småbutikkerne med tøj og pynt. Gå en tur på havnen og oplev lystbådene, der skvulper mod bredden og restauranterne frister. Der er en stor skole og masser af fritidsaktiviteter. Aalborg kan nåes på 30 minutter i bil, og derudover giver den lange kyststrækning jer fantastiske badestrande og skovområder.Hyggelig have med terrasse.Udendørs venter jer en skøn og privat oase med overdækket fliseterrasse, græsplæne og store rhododendronbuske. Her kan I nyde udelivet i fred og ro med masser af plads omkring jer, ligesom I har gode muligheder for at have forskellige beplantning, eller holde haven helt nem og simpel. Der er et skur til opbevaring samt en garage til bilen.Optimal og veldisponeret indretning. Boligens indre arealer fordeler sig på to etager. I træder indenfor i stueetagen, hvor en lille entré lukker jer videre ind til stuen. Opholdsrummet er indrettet med lyse gulve, træloft og to sydvendte vinduer, så solens stråler kan strømme ind og oplyse arealerne. Der er god plads til spisebordet og fjernsynskrogen. En dør fører jer videre ind i køkkenet, der har godt med plads, så I både kan have spiseareal og stadig sprede jer ud om madlavningen. Videre finder I desuden et stort bryggers med udgang til den overdækkede terrasse. Mellemgang med badeværelse og god trappe til første salen, som er indrettet med anvendelig repos og to gode værelser….