Beskrivelse
Beliggende i det eftertragtede Søndersøkvarter 300 meter fra Søndersø og 2 km fra Hareskoven
– Nyt tag fra 2016 med garantibevis til 2056. – Lukket og ugeneret have med store træer. – Mulighed for at udnytte 1. sal og få søkig. Ejendomsmæglerfirmaet Ronnie Karlsson har nu fornøjelsen at udbyde Søndersø Park 10 beliggende i det eftertragtede Søndersøkvarter med 300 meter til Søndersø, hvor du kan bade hele året rundt (badebroen er kun 5 min. gang derfra) – så er du til vinterbadning, så har du alle muligheder for dette.Allerede fra du ankommer til boligen, lægger du mærke til den hyggelige og lukkede have samt ikke mindst swimmingpoolen og den overdækkede terrasse, som er det helt naturlige samlingssted om sommeren, hvor mange hyggelige stunder kan nydes i familie og venners lag. Swimmingpoolen, der er nem at holde, drives delvist af solceller på taget, og den har en varmepumpe med automatik til solceller. Desuden har sælger fået lavet et lille poolskur med udstyr. Boligen består i stueplan af entre, 3 værelser, 1 toilet, 1 badeværelse, køkken samt åben spise- og dagligstue med udgang til den overdækkede terrasse. Underetagen består af vaskerum, flere disponible rum, værksted og badeværelse.Boligen opvarmes med billig fjernvarme.Til boligen hører en carport samt to lukkede og et åbent skur.Hele året rundt kan du, udover at nyde roen i haven, gå en tur rundt om Søndersø (der er ca. 5,5 km rundt). Da boligen ligger så tæt på Søndersø, kan man sige, at den næsten ligger i baghaven. Om sommeren kan du efter en gå- eller løbetur slutte af med en svømmetur ved badebroen. Lige uden for hoveddøren tilbydes masser af naturoplevelser, idyl og stemningsfyldt atmosfære. Om du er til en løbetur eller en gåtur, så kan du få det opfyldt her. Er du til at cykle, uanset om det er racer eller mountainbike, findes der utallige muligheder lige rundt om hjørnet. I Hareskoven har du masser af spor, der fx går videre til Bagsværd Sø og Furesøen. Hvis du vil cykle racer, citybike eller stå på rulleskøjter, har du de bedste vilkår her på landingsbanen på den gamle flyvestation (som i dag er et rekreativt område) – lige omme på den anden side af Søndersø. Hvis du er til en kold øl, noget godt at spise eller blot en kop kaffe eller kakao, så er der under 15 min. på cykel til Bryggeri Skovlyst.Søndersøkvarteret er et yderst eftertragtet kvarter i Værløse. Det er et lukket og meget børnevenligt område, hvor børn roligt kan færdes på vejen, da det kun er beboerne, der kører her. Søndersøskolen (200 meter derfra) og daginstitutioner (600 meter derfra) ligger i gåafstand via lukket stisystem. Svømmehal og idrætshal ligger i forlængelse af Søndersøskolen. Fitness World ligger 600 meter fra boligen, og Værløse Bymidte er også kun lidt over 1 km derfra med gode indkøbsmuligheder, specialforretninger, restauranter, Kulturhuset Galaksen, hvor der holdes koncerter og stand-up, og Værløse S-tog med under 30 min. til Nørreport Station. Hillerødmotorvejen tager dig direkte til Indre By.Boligen er oplagt til familien, der gerne vil bo tæt på by, sø og natur. Ønsker du et stærkt naboskab, hvor man både hygger sig sammen og har øje for hinanden, er boligen bestemt også et besøg værd. Vi glæder os til at se jer til åbent hus eller bestil en fremvisning på 88626020….