Beskrivelse
Bo på havnen i Sæby og vågn op til en flot havudsigt hver morgen…
Denne skønne ejerlejlighed ligger med en fantastisk flot udsigt til Kattegat og er trukket tilbage fra strandpromenaden. Man kan sidde i private omgivelser på terrassen og nyde udsigten til havet og lytte til suset fra havet.Ejerlejlighedskomplekset på Sønderstrand 11, består af 6 lejligheder og drives af en velfungerende ejerforening. Når man ankommer til ejerlejligheden, er der egen parkeringsplads og dørtelefon. Velkommen indenfor i en lys entre med skabe med skydelåger til opbevaring af overtøj, sko og derudover er der et fint rum til alt det praktiske og hvor teknikken også er placeret. Til højre ligger badeværelset, hvor der er bruseniche og plads til vaskemaskine og tørretumbler. Fint, lyst køkken med lyse låger, træbordplade og sokkelskuffer med plads til lidt ekstra opbevaring. Lyset kommer fint ind i køkkenet via glaskarnappen, hvor det er ideelt at sætte et bord og nyde den flotte udsigt til havet – så smager morgenkaffen også lidt bedre. Pænt soveværelse med skabsvæg med skydeskabe. Stuen vender ud til Kattegat, er meget møblerbar og med en flot panoramaudsigt over havet. Fra stuen er der skydedør ud til terrassen, som er fint afskærmet og der er god plads til at invitere gæster til en hyggelig brunch og nyde morgensolen. Ud over ejerlejligheden er der adgang til et aflåst depotrum.Det er muligt at anvende ejerlejligheden som flexbolig/fritidsbolig – så du kan slappe af og holde fri/ferie og nyde skønne Sæby. Byen har nemlig masser at byde på og man er i gåafstand til både centrum, strand og ikke mindst lystbådehavnen, hvor der er masser af aktiviteter, spisesteder og flotte sejlbåde der strømmer til om sommeren. Byens torv byder på flere arrangementer om sommeren og der er mulighed for at shoppe i butikkerne, besøge den gamle bydel med brostenbelagte gader, gå en tur i Sæbygård skov, golfbanen eller en tur på stranden.En smagfuld ejerlejlighed, hvor der er et tidløs materialevalg og hvor udsigten er helt i top. Hvis du ønsker at bo med Kattegat lige uden døren, så er denne ejerlejlighed et godt bud på dit kommende hjem?Kontakt Nybolig for en fremvisning, vi står klar med nøglen….