Beskrivelse
Velindrettet rækkehus med en dejlig terrasse og nem baghave i roligt kvarter
Velkommen til Søndervang 32 – i den sydvestlige del af Slagelse, hvor I kan se frem til en beliggenhed i et roligt kvarter tæt på alt hvad man har brug for i hverdagen. Slagelse midtby kan ligeledes nås på ganske kort tid, hvor I finder et bredt udvalg af detailforretninger såvel som grønne, rekreative områder. Og med busstoppested nærmest for enden af gaden, bliver det ikke nemmere. Rækkehuset fra 1961 fremstår flot med gule mursten og en fremtrædende blåmalet dør og træværk, der gør denne bolig indbydende og unik. Foran ejendommen er der opført en carport. Endelig er hjemmet tilsluttet fjernvarme.Hjemmets 92 kvadratmeter er veludnyttet og byder også på en første sal, der for ca. 3 år siden blev gennemrenoveret og fremstår flot, lys og klar til, at I kan indrette soveværelse samt to gode værelser. I entréen finder I et garderobeskab samt et indbygget skab under trappen – her går ingen kvadratmeter til spilde. Før I træder ind i leverummet, får I adgang til et velindrettet, tidsløst køkken samt badeværelse med plads til vaskesøjle.Den vestvendte stue kommer til at danne rammerne for de hyggelige stunder, hvor der er plads til både det store langbord, hvor familie og venner kan sidde ligesom der er plads til et sofaarrangement. Det er værd at bemærke, at der ligger et flot sildebensgulv under det pæne parketgulv.Ude venter en træterrasse samt en flisebelagt have, hvor udelivet kan nydes i fred og ro.Lyder ovenstående som noget for dig, så kontakt Estate Slagelse for en god fremvisning på 58504200….