Beskrivelse
Flot beliggende byggegrund i første række ud mod åbent landskab.
Med en virkelig flot udsigt over landskabet, der omkranser Mammen by, udbydes denne velbeliggende grund i første række mod det åbne landskab, der strækker sig til engarealerne omkring Rind bæk. Grunden er en del af en udstykning fra 2006, der udelukkende må anvendes til boligområde og fælles friarealer. Delområdet “IV”, som grunden omfatter, er udstykket til 13 grunde, hvorpå der må opføres 1 hus i 2 etager, og bebyggelsen må ikke overstige en bygningshøjde på over 8,5 meter over terræn. Samtidig jf. lokalplanen skal der på hver enkelt ejendom indrettes 2 parkeringspladser til dækning af det almindelige behov i forbindelse med ejendommens benyttelse. Grunden andrager hele 1.206 m2 og rummer derfor gode muligheder for at indrette ens fremtidige hus.Udstykningen/området fremstår meget attraktiv med flotte bebyggelser, og en god udsigt der er værd at opleve. Grunden er byggemodnet og der er betalt tilslutningsafgift til kloak.Grunden sælges eksklusiv tilslutningsafgift til el, vand og varme.Mammen er en aktiv landsby med bl.a. friskole, børnehave, Mammen Mejeri, kirke og en aktiv idrætsforening. Samtidig er der kun ca. 6 km til Bjerringbro med flere gode indkøbsmuligheder, gymnasium, skole m.v. samt 15 km til Viborg og ca. 50km til hhv. Randers eller Århus.Drømmen kan nu blive din! Kontakt os gerne for mere information omkring grunden på tlf. 8667 1400 – og/eller tag en tur forbi grunden/området….