Beskrivelse
Flot penthouse med 47 m2 privat tagterrasse
Lys, luft og udsigt er nogle af de nøgleord, der bedst beskriver den lækre penthouselejlighed her ved Søndre Strand i Køge. I overtager 89 flotte kvadratmeter i en ejendom fra 2019, så der er tale om moderne byggeri fuld af komfort og med minimal vedligeholdelse. Den treværelses lejlighed udvides desuden med 47 solrige bonuskvadratmeter i form af en privat tagterrasse, hvorfra I kan nyde en fantastisk udsigt over hustagene, vandet og den grønne natur i horisonten. Denne boligpakke er til alle jer, der drømmer om en indflytningsklar bolig mellem by og vand; det kan være singlen, den lille familie eller parret i alle aldre.Det bliver en fornøjelse at flytte ind i den gennemførte ejendom, hvor I kan glæde jer over alt fra elevator til depotrum, privat p-plads (kan forhandles med) og et dejligt fællesskab. I bliver desuden en del af en sund og velfungerende ejerforening, hvor I er fælles om de fine arealer med legeplads og grønne områder. Herfra kan I lade elevatoren tage jer mod 5. sal, hvor lejligheden ligger dejligt ugeneret og badet i dagslys.Det flotte lysindfald pryder hele hjemmet, for rummene er indrettet med store vinduespartier, hvilket skaber et hjem med en rar og luftig atmosfære. Derudover er det rene linjer og moderne design, der dominerer indretningen, og det ses bl.a. på badeværelset, som præsenterer sig med hvide vægge, lyse gulvklinker, spots i loftet, væghængt toilet og vaskefaciliteter. Det er en veldisponeret planløsning, der fordeler kvadratmeterne, så foruden badeværelset får I også en entré med indbygget skabsplads samt to regulære værelser ligeledes med skabsplads og et stort, åbent leverum. Sidstnævnte byder på stue og køkken-alrum ud i ét, så der er fokus på samværet, ligesom der er fokus på udsigten. I kan slå døren direkte op til udelivet på den sydvestvendte tagterrasse, hvor der inviteres på både sol og smuk udsigt. Bedre bliver det ikke.Til slut er det beliggenheden, der sætter prikken over iet. Jeres udsigt vidner om den korte vej til nærområdets natur og til vandet; der er kun få skridt til Søndre Strand, så I kan altid starte dagen med en morgendukkert, men selvom I har naturen som nabo, bor I også midt i byen. Der er gåafstand til alt det praktiske såsom indkøb, skole og daginstitution, og I har heller ingen vej til kulturtilbud og næste restaurantbesøg i Køges stemningsfulde centrum. Som en ekstra bonus står Køge St. klar med gode togforbindelser til eksempelvis København; både tog og motorvej gør det nemt at pendle.Vi glæder os til at se jer til en fremvisning….