Beskrivelse
ARKITEKTTONISK VIDUNDER MED PANORAMAUDSIGT
En helt igennem betagende villa. Det er, hvad der venter jer på Søndre Røsevej 24. Her overtager I nøglerne til en smuk bolig fra 2021, som fordeler sig over 189 kvadratmeter i halvandet plan med loft til kip og gennemført sildebensparket. Fra vejen drages I til af det træbeklædte ydre med vinduet i gavlen, som fra første øjekast lover godt for det, der venter jer indenfor.
Beliggenheden er en af de bedste, og det er ikke uden tanke for det nærliggende vand, at hjemmet her er udformet. Derfor er det også en genistreg af de større, at opholdsmiljøerne er samlet på førstesalen, hvor gavlen i glas ikke alene lukker dagslyset ind, men også sikrer jer udsigten til vandkanten. Om aftenen er synet krydret med en spækket stjernehimmel, som er svær ikke at forelske sig i. De fritlagte bjælker og sildebensgulvene føjer ekstra magi til etagen, som udgør jeres kvalitetskøkken med speciallavede fronter samt stue. Naturligvis er der her udgang til en altan, som oven i købet vender stik syd.
Glasindramningen af trappepartiet gør, at førstesalen fremstår åben og strømlinet, og der er sammenhæng mellem etagerne, hvor de private gemakker er allokeret til stueplan. Igen er der tænkt over detaljerne i udformningen af de fire værelser, to badeværelser og et bryggers. Således får I en alletiders forældresuite med privat adgang til et brusebadeværelse. En del af soveværelset er afsat til en skabsvæg, der virker som et walk-in-closet.
Mod syd står jeres delvist overdækkede træterrasse klar til solrige sommerdage. Den løber hele vejen rundt om huset til den vestvendte terrasse med sort betondæk, hvor I kan nyde aftensolen og hyggelige grillmiddage med familie og venner. Derudover er der et isoleret skur på 11 kvadratmeter til opbevaring samt et stort, overdækket cykelskur og en indkørsel i sort beton. Laurbærhækken og bøgehækken i haven er plantet i efteråret 2021.
Hvis du vil en tur til stranden er der kun en kilometer via den fredede fold med græssende får eller langs Troldestien, og I kan gå langs vandet til København. Til sommer opføres en badebro over for Vierdiget, så et havdyp kan nydes hele dagen, og Dragør byder videre på en charmerende, ældre bydel og et autentisk havnnemiljø. Alt til hverdagen ligger i overskuelig afstand….