Beskrivelse
I ANDEN RÆKKE I RUNGSTED
På en af Rungsteds mest attraktive placeringer, bare få skridt fra kysten og i anden række til vandet, ligger denne formidable villa, der blev opført så sent som i 2018, men alligevel præsenterer sig med et klassisk og elegant udtryk. I tillæg til den fantastiske beliggenhed med udsigt til Øresund får I fornøjelsen af en velindrettet bolig, hvor suveræne materialer og lækre designløsninger står i kø hele vejen igennem. Prikken over iet er den velanlagte have, der er tegnet med sikker pen.Det tager ikke mere end få øjeblikke at tilbagelægge distancen fra den stille, lukkede villavej til vandet. Her har I adgang til en badebro, og samtidig er der ikke ret langt til Rungsted Havn, som ligger en anelse mod syd. Grønne skove og rekreative arealer er også en væsentlig del af lokalområdet, og præcis det samme er faktisk tilfældet for alt det, I måtte få brug for i dagligdagen. Det gælder både skole, pasningstilbud og indkøb, omend I også er placeret tæt på offentlig transport, idrætsfaciliteter og meget, meget mere.Huset fremstår med en smuk facade, hvor det vandskurede murværk er gjort med dekorative gesimser, rustikhjørner og ekstra brede kviste på førstesalen. Den høje standard fortsætter ufortrødent indenfor på tværs af to etager, som tilsammen udgør et beboelsesareal på 245 kvadratmeter.I stueplanet er det et markant opholdsrum, der løber med opmærksomheden. Her er et nydeligt, franskinspireret landkøkken med stenbordplader at finde i selskab med en anseelig stue. Ind gennem glaspartiet modtages et fortræffeligt lysindfald, der på fineste vis fremhæver de massive planker af eg på gulvet.Etagen byder videre på det oplagte forældresoveværelse, som er arrangeret med både walk-in-closet og eget badeværelse. Fra soveværelset er der direkte udgang til en skøn, solrig terrasse med jacuzzi samt udendørsbruser. På etagen, finder man desuden et bryggers, et gæstetoilet og et viktualierum. Via trappen i entréen ledes I til førstesalen, der indeholder endnu en stue, tre regulære værelser og et badeværelse. Fra stuen er der udgang til altanen, som tillige er boligens bedste udsigtspunkt.En havepavillon er også at se, og beplantning er nøje udvalgt, så væksterne blomstrer på skift gennem hele året. En dobbelt carport fuldender ejendommen….