Beskrivelse
Super charmerende villa med skøn baghave.
Er du til sjæl og charme? Sprosser, hygge og en vidunderlig have, der emmer af sommer?
Her er huset til dig, der elsker et hyggeligt hjem og en god beliggenhed. Dette smukke murstenshus ligger centralt til det hele. Kort gåafstand til den gamle by, vandet, indkøb, bus – og allerede ved hoveddøren føler man sig velkommen.
Huset byder på 144 kvm. plus en stor hems/udnyttet tagrum, der ikke er beboelsesareal.
Fra entréen er smuk, svungen trappe til 1. sal. Stort, dejligt badeværelse med både bruseniche og kar. Lys og skøn stue i åben forbindelse med køkkenet. Lyset vælter ind ad de sprossede vinduer, og du vil have de fineste kig ud i haven, når du kokkerer og hygger i dette store, dejlige fællesrum. Her er desuden et kæmpestort bryggers med flotte skabe, bordplade med vask og oceaner af plads til vasketøj, flyverdragter osv.
Her er desuden adgang til endnu et toilet og bad.
På 1. sal er 3 gode værelser, og trappen fortsætter op til den store hems.
Med i købet følger naturligvis glæden ved at bo netop i Dragør. Her er strand, badeanstalt, smuk natur, havn, gågade, gode skoler, ny svømmehal, boldklub, tennis, træningscentre – og meget, meget mere. Det er et trygt og skønt sted at vokse op og bo….