Beskrivelse
Arkitekttegnet villa tæt på Langdalen og Brabrandsøen
På lukket vej, udbyder Nybolig Aarhus Vest denne flotte og velholdte villa i Brabrand Bakker. Huset er velbeliggende i et roligt og naturskønt område, hvor man samtidig har en helt unik privatsfære og enestående udsigt til Langdalen. Du er tilknyttet Engdalsskolen og blot få hundrede meter fra ejendommen, er der offentlig transport til Aarhus C, gode indkøbsmuligheder, stisystemer og meget mere.Villaen er tegnet af arkitekt Knud Blach Petersen, og indeholder mange gode detaljer hvor man har fokus på gode lysindfald, rummelighed og en god funktionel indretning. Huset er opført i 1961, og om/tilbygget i 1976 og 1998. Indeholder hele 214 disponible kvadratmeter til den pladskrævende familie. Du modtages i en stor rummelig entré, hvorfra der er videre adgang til husets “hjerte”, nemlig det store køkken/alrum, hvor du har kig til haven og som områdets rådyr og egern let finder til. Spisestue samt sofastue fås også her i denne skønne villa. Er der et ønske om endnu et værelse, kan det nemt etableres i den ene stue.Et par trin går man op,for adgang til de 2 værelser.Underetagen er 55 m2 og her er 2 disponible rum til hobby- eller multirum til børnene samt et gæstetoilet og bryggers. Her er i underetagen højt til loftet. Haven er et herligt kapitel for sig selv. Her er sol stortset hele dagen, og haven er tidligere anlagt af en havearkitekt med skønne terrasser, bede og med god plads omkring sig. Til ejendommen er også fint et fint udhus.Nybolig byder dig og din familie velkommen til den store villa i Brabrand Bakker….