Beskrivelse
HOLD DA HELT FERIE – sommerhus fra 2015 med lækkert anneks
Ovenlys og åbenlyst charmerende. Moderne og lækre materialer, som er smukt afstemt i den sommerhushygge, der altid skal være plads til. Et fantastisk fristed, der ligger lige der, hvor alt føles fredfyldt – men alligevel i centrum af egnens oplevelser og byliv.
Sommerhuset opført i 2015 – og alt fremstår stadig lækkert og velvalgt. Gedigne og æstetiske materialer, tidløst inventar og veludført håndværk, så huset kan tåle at blive brugt – også barfodet og med sand mellem tæerne.
Huset opvarmes med gulvvarme(luft til vand) og har samtidig genvex som sikre et godt indeklima. Brændeovn til at sluppere med og til hyggen.
Der er ikke langt til Vesterhavet, den lækre sandstrand og til Blokhus torv, og så er der sol på terrassen og plads til at indkvartere venner eller bedsteforældre i annekset og nyde fælles fridage. Kvadratmeterne fordeler sig på en lys og indbydende entré med bryggersfunktion, flot køkken med moderne kvalitetshvidevarer og åben forbindelse til opholdsstue med brændeovn, lækkert ovenlys og flot trægulv, tre rummelige værelser og lækkert badeværelse med væghængt toilet og flot inventar.
Dejligt anneks med overdækket terrasse. Toilet og fint udhus i forbindelse med anneks. Hyggelig og uforstyrret grund med store terrasseområder. Afskærmet og solrige. Bålplads og masser af mulighed for at ”drysse rundt” og nyde livet i solen….