Beskrivelse
Charmerende murermestervilla i Glumsø
Åbent hus med tilmeldingskrav 19/9 – klik på billede – Drømmer du om at bo i en klassisk murermestervilla med masser af charme? Så bør du tage et kig på Sorøvej 29 beliggende i Glumsø. Denne smukke villa byder på i alt 102 velindrettede boligkvadratmeter, en rummelig kælder på 70 kvadratmeter samt en skøn solrig have med et dejligt terrassemiljø. Med en beliggenhed i Glumsø kan du se frem til at have alle hverdagens fornødenheder i nærheden, herunder bl.a. gode indkøbsmuligheder, skole og ikke mindst offentlig transport med direkte togforbindelse til København. Samtidig er naturen tæt på, og du kan hurtigt komme ud i de skønne omgivelser, som området byder på. Desuden kan du i Glumsø også se frem til at blive en del af et aktivt lokalsamfund med et godt foreningsliv, som giver et væld af muligheder med fritidsaktiviteter til både børn og voksne.Husets kvadratmeter udfolder sig på en veldisponeret planløsning bestående af: En rummelig entré med adgang til husets øvrige rum i stueplan, som byder på et funktionelt køkken, gæstetoilet og ikke mindst en stor stue med plads til hele familien. Fra stuen har du desuden direkte udgang til den tilhørende udestue. Derudover har du også yderligere et stort værelse i stueplan som kan benyttes alt efter behov. På husets førstesal finder du en repos med adgang til to værelser med tilhørende walk in closet. Værelserne i den sydøstlige gavl har oprindeligt været del i to, hvorfor man nemt ville kunne genetablere dette hvis der er behov for et ekstra soveværelse. Kælderen byder på ekstra plads til diverse formål. Her finder du flere disponible rum, som kan indrettes som værksted, hobbyrum eller opbevaring. Mulighederne er mange, og pladsen er ideel til de ekstra kvadratmeter, som man oftest har behov for. Desuden findes der også et lyst og velholdt badeværelse. Den tilhørende solrige og ikke mindst lukkede have er en oase for både børn og voksne. Her kan du dyrke din haveinteresse, lege med børnene eller bare slappe af på terrassen med en god bog. Haven er nem at holde, og den indbyder til lange sommeraftener i godt selskab. Ønsker du at se og høre nærmere omkring hvad du kan se frem til, hvis du bosætter dig i Glumsø er der lavet en fin video omkring byen som kan tilgås via dette link: Når du køber en bolig gennem EDC, har du mulighed for at få en gratis flytteforsikring. Ønsker du denne, skal du sende en mail med “Ja tak” til flytteforsikring@gjensidige.dk …