Beskrivelse
Mangler du god plads, en dejlig stor grund og en stor anvendelige garage, så tag et kig på Sorøvej 372
Her får I rigtig meget plads inde som ude. Mens villaen består af 196 kvadratmeter, breder den dejlige grund sig nemlig over hele 2.595 af slagsen. Alt det og mere til ligger omgivet af natur med en god udsigt samt tæt på både Susåen, skole, indkøb, bus, omfartsvej og byens tilbud i hjertet af Næstved.\n\nEn entré inviterer indenfor, og herfra fordeles de talrige kvadratmeter, som boligen tilbyder. Planløsningen rummer et stort og yderst funktionelt køkken, der blandt andet er udstyret med siddepladser ved køkkenbordet og ovne i arbejdshøjde. Via franske dobbeltdøre er der videre afsæt til stuen, ligesom I kan fortsætte ud i den skønne, nyere tilbygning, som præges af udestuefornemmelser, åbner ud til terrassen og præsenterer sig med loft og vinduer til kip, så I har udsyn til haven. Der er ligeledes et badeværelse i både stueplan og på førstesalen, og de to etager råder tilsammen over tre værelser.\n\nTerrasser indrammer ejendommen mod flere verdenshjørner, og I kan derfor følge solen i løbet af dagen. Samtidig får I en særdeles omfangsrig grund til jeres rådighed, hvor der er rig mulighed for leg, hyggelige stunder og alverdens projekter i den parklignende have. En dejlig udsigt bliver også en del af hverdagen her, og sidst fuldendes matriklen af en god, isoleret garage, der ligeledes byder på masser af plads og giver adgang til hjemmet.\n\nAfslutningsvis får I med beliggenheden det bedste af begge verdener. Lige i nærheden løber Susåen gennem de grønne arealer, og skal naturen afløses af byens faciliteter, har I mindre end seks kilometer ind til Næstveds centrum. Der går også bus tæt på, og I finder derudover nemt vej til skole, dagligvareindkøb og omfartsvejen.


