Beskrivelse
Nydelig og velindrettet villa med stor grund
I Skovsø, lige udenfor Slagelse, finder I Sorøvej 67 tæt på alle hverdagens fornødenheder, rekreative områder og med Trelleborg Golfklub i baghaven. Huset, med en spændende planløsning, er velindrettet med stueplan og to separate førstesale. Her får I mange muligheder for at sætte jeres eget præg og lade jeres personlige stil træde frem. I får tilmed en stor naturgrund der breder sig over 2.222 m2 som udgør to matrikler. Ejendommen er oprindeligt fra 1942, og udefra mødes I af en facade i en rolig farvenuance med hvidrammede sprossevinduer. Indenfor er samme lyse tema i spil. Entréen har funktion som fordelingsrum, så I tilgår både bryggerset, et nydeligt badeværelse, stuen og køkkenet herfra. Dvæler I ved stuen, bemærker I det pæne gulv, rummeligheden og adgangen til såvel terrassen som til den ene af overetagerne. I den modsatte ende af stueplan ligger køkkenet med sine hvide fronter, og ved siden af finder I et værelse. Dette udgør blot ét ud af i alt fem soverum, der er spredt på tværs af etagerne. Begge førstesale råder nemlig hver over to værelser foruden reposerne. Yderligere er der to hemse.Udenfor nyder I den solrige have, der består af en hævet terrasse og store græsarealer omkranset af beplantning såsom hæk og træer. I bosætter jer tæt på skole, daginstitution, sportshal og indkøb, der alt sammen nås på cykel. Busforbindelser har I gåafstand til, og så er det bestemt værd at nævne den lette tilgængelighed til omfartsvejen og motorvejstilkørslen. Er dette jeres næste hjem? Kontakt os i dag….