Beskrivelse
Mezzanin med de Københavnske søer som nabo
LEJLIGHED: Perfekt placeret mezzanin lejlighed, med de Københavnske søer som nærmeste nabo og fantastisk nærmiljø. Du ligger helt ugeneret placeret på stille og blind stikvej til Ryesgade. For enden har man direkte adgang til hyggelig gå, eller løbetur langs søerne. Du bliver budt velkommen af god fordelingsentré med plads til sko og overtøjet. Mod den stille gade har man stor stue, med plads til både spisebord og sofaarrangement. Stue ligger med nem adgang til køkken i stilrene hvide elementer, her er god skabsplads og opvaskemaskine. Badeværelset er ligeledes moderniseret med separat bruseniche, vaskesøjle og vindue til luftning. Til sidst har man to gode værelser, så skal lejligheden deles er dette os muligt.EJENDOM: Bygningen er opført i 1963 med rød murstens facade og skifertag. Man har skiftet vinduer i opgang og lejligheder mod gården samt renoveret faldstammer og brugsvandsrør. Derudover er der fornyeligt skiftet låsesystem. Foreningen har nydelige opgange med terrazzogulv. Bygningen har en pæn energimærke i kategori: D. Foreningen er drevet af professionel ejendomsadministrator ved CEJ Ejendomsadministration. E/F forening Sortedam Dossering 41A-D& 43. Man har brugsret til kælderrum. Der er vaskeri, tørrerum og cykelparkering i kælder. Man har elevator, gårdmiljø og p-pladser tilknyttet foreningen. Man har porttelefon og elektronisk port til baggård. Til sidst har ejerforeningen meget vellidt vicevært.OMRÅDE: Første række til søerne. P-pladser foran ejendommen. Her kan man enten dyrke Østerbro, København K. eller Nørrebros spændende lokalmiljø, da man har lige kort alle veje. Man har kort afstand til Ravnsborggade, Sankt Hans Torv, Elmegade, Blågårdsgade, Ryesgade, Nordre Frihavnsgade eller Øster Farimagsgade – her finder du et sprudlende miljø med gode caféer, lækre restauranter og spændende specialbutikker. Her er noget for en hver smag, og blev i 2021 af det legendariske globale magasin Time Out udnævnt til verdens mest cool og næstekærlige bydel.


