Beskrivelse
Stor, flot landejendom i idylliske omgivelser ved Skødstrup
Drømmer I om et hjem på landet i smukke og rolige omgivelser? Så skal I uden tvivl besøge landejendommen på Sortemosevej 65 i udkanten af Skødstrup nordøst for Aarhus, som opfylder jeres boligønsker. Foruden et flot stuehus venter to fine annekser, store udbygninger med et hav af muligheder samt en grund på hele 9.560 m2. Velkommen til.Beliggenheden giver jer det bedste fra to verdener, da I bosætter jer midt i de idylliske omgivelser med åbne marker og Skødstrup Skov. Dertil kommer den korte afstand til hverdagens gøremål, og inden for en radius af cirka to og en halv kilometer finder I Skødstrup Skole, daginstitution, indkøb, idrætshal og Letbanen, som bringer jer hurtigt til Aarhus C. Ejendommen kan dateres tilbage til 1877, men især stuehuset fremstår i moderne stand med den hvide facade, der prydes af et sort tag samt hvidsprossede vinduer og døre. Hertil hører et toetagers anneks og et mindre anneks, som egner sig glimrende til Bed & Breakfast, hjemmekontor eller andet. Udbygningerne rummet blandt andet en stor hal.Indenfor i stuehuset hersker en charmerende og indbydende atmosfære. De to sammenhængende stuer skaber dejlige rammer om familiens samvær, og det samme gør sig gældende i køkken-alrummet, som er flot udført med hvide, udskårne fronter, der matcher de landlige omgivelser. Fra begge opholdsrum er der desuden udgang til den sydvendte terrasse. I stueetagen venter tillige et værelse og to badeværelser med brus. Førstesalen byder ind med endnu et køkken-alrum, tre værelser og et badeværelse. I får med andre ord rigtig mange indretningsmuligheder, som matcher lige jeres behov og drømme.Haven er kønt anlagt med en græsplæne og høje træer, og I kan glæde jer til at indtage den ugenerede fliseterrasse, hvor sommeren kan nydes under åben himmel….