Beskrivelse
Enderække med helt fantastisk, lukket have – tæt på Brabrand Søen.
Åbent hus med tilmeldingskrav 6/6 – klik på billede –
I forskudte plan – med fortryllende, lukket gårdhave-miljø op mod grønne arealer og med Brabrand Søen/stien som det naturlige “Go to”, når naturen skal nydes – lyder det spændende? Kik med her, – det skuffer ikke! Skøn enderækkebolig fra 2003 i 3 forskudte plan – fremtræder super velholdt og med skønne, lyse rum som fællenævner oppe som nede. Lækre, lyse gulve og ovenlys over trappeløbet er din garant for, at der bliver en lys og rar atmosfære, selv på en gråvejrsdag.
Velkommen indenfor på Søskrænten 176:
Dejlig, præsentabel entre med adgang til praktisk bryggers med vaskefaciliteter og skabe.
Fint og praktisk gæstetoilet i lyse farver.
Godt SVANE-køkken med fin bordplads og med halvmur til dejligt alrum, hvorfra der er udgang til gårdhave foran boligen.
7 trin op til stor, møbleringsvenlig stue med loft til kip samt stort vinduesparti med udgang til sydvendt solterrasse/have. – En vidunderligt opholdsrum.
7 trin op til øverste etage med stort værelse.
Stort soveværelse med skabsvæg og udgang til udsigtsaltan, hvor aftensmaden og aftensolen kan nydes.
Dejligt, lyst badeværelse med brus og badmøbel fra SVANE
Til boligen hører vidunderlig og fuldstændigt ugeneret have mod syd, anlagt med fliser. Pæn forhave med plads til ophold, lille plæne og indkørsel til carport med praktisk redskabsrum.
Søskrænten er et yderst attraktivt og meget roligt kvarter med kun få min. på gåben ned til Brabrand Søen. Kvarteret er yderst attraktivt for folk i alle aldre – der er legekammerater til børnene og basis for en hyggelig snak med naboen over hækken. Stavtrup har alt, men hvis du skal til Aarhus C tager det 20 min. på cykel langs Brabrand Søen….