Beskrivelse
Velkommen til Odsherred…
Liebhaver-ejendom i første række til Kattegat – lige ned til stranden med flot havudsigt….Vi har hermed fornøjelsen at udbyde Søstensvej 33 på naturskønne Gniben til salg. En sjælden perle, der kun har været i én families eje i to generationer – så her er en unik mulighed for at erhverve sig én af de attraktive ejendomme i første række til Kattegat.Ejendommen er beliggende for enden af en stille blind vej, hvor der sjældent kommer anden trafik end beboernes. Fra ejendommen er der havudsigt og direkte adgang fra grunden til stranden.Ejendommen er opført i 1977 og fremstår i utrolig flot og velholdt stand med en smuk naturgrund på 2.590 kvm. beliggende helt ned til de fredede arealer ved stranden. Til ejendommen får man desuden et hyggeligt anneks opført i 1986, som er isoleret og opvarmes ved varmepumpe. Både hovedhus og anneks er med skønne træterrasser, der indbyder til udeliv med udsigt til havet og naturen. Et godt udhus følger tillige med ejendommen, og alle tre bygninger er opført i samme fine stil.Her er et rigtigt sommerhus – et Trelleborg bjælkehus med småsten på taget og sprossede vinduer – skøn stil sammen med den skønne naturgrund. Indenfor byder huset også på den autentiske charme med loft til kip med fritlagte bjælker, trævægge og flotte plankegulve. Vi byder indenfor i den pæne entré, hvor man kan komme af med overtøjet, før man træder videre ind i huset. Fra gangen er der adgang til husets tre gode soveværelser samt det pæne badeværelse. Husets køkken er af nyere dato og holdt i pæn og lys stil. Husets stue indbyder til hygge ved den flotte pejs og indbyder til at nyde udsigten til naturgrunden og havet. Fra stuen er der udgang til overdækket træterrasse og træterrasse under åben himmel,og stuen har den smukkeste udsigt over grunden til Kattegat, og dyrelivet venter lige uden for vinduerne, hvor råvildt og andre dyr gerne kigger forbi.Ejendommen er én af de 145 parceller i den veldrevne grundejerforening Klitrosebugten, hvis hjemmeside – klitrosebugten.dk – tillige indeholder mange nyttige informationer om foreningen og området, og tilmed historiekse informationer som fx historien om Vraget, der stadig kan ses i havet ved stranden – et yndet mål for gåturen fra ejendommen langs klitterne og stranden. Ejendommen ligger naturskønt på spidsen af Sjællands Odde, på Gniben, mellem Kattegat og Sejerøbugten, med gode muligheder for at bade, surfe og sejle, og med mange gode gå- og cykelture samt udflugtsmål i det skønne område. Søger man fred, ro og betagende udsigtsposter er Odsherred stedet for jer – her er lyset noget særligt, og det gælder alle fire årstider. Tilmed er Sjællands Odde et af de steder i Danmark, hvor der falder mindst regn.Ønsker man morgenbrød fra en lokal bager, ligger TIR Bakery på Gnibenvej i gåafstand fra ejendommen – et populært sted for områdets beboere at købe kvalitetsrige brød og kager, også til eftermiddags- eller aftenkaffen.Fra Søstensvej 33 er der cykelafstand til Havnebyen, der byder på indkøbsmuligheder af dagligvarer, et hyggeligt havnemiljø med mulighed for at købe friskfanget fisk fra kutter, en velbesøgt fiskehandler og fiskerøgeri. I Havnebyen finder man også Tun-museet og det flotte auktionshus. Af spisesteder i Havnebyen kan blandt andet besøges Den Gyldne Hane og Birkemosegård med økologiske grøntsager og råvarer fra gårdens marker og havet omkring Sjællands Odde, hvor man kan nyde en middag samt kan købe varer i gårdbutikken, der også udbringer varer lokalt. I Havnebyen finder man endvidere Odden Ost og vin og Odden Kaffebar. Ejendommen fremvises kun efter forudgående aftale med EDC så kontakt os på tlf. 59321057 – vi glæder os til at byde velkommen på Søstensvej 33……