Søstjernevej 13, 4200 Slagelse

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Velafstemt fritidshus med 117 etagemeter ved Bildsø Strand

Klods op ad vand og skov ligger dette velholdte fritidshus. Her drager man fordel af et naturskønt panorama over egen grund med havet og bugten i kulissen. Den stråtækte ejendom kombinerer traditionelt bygningshåndværk med moderne faciliteter, og i kraft af materialevalget synes huset at hænge særligt godt sammen med den omkransende, kystnære natur. Ejendommens arealer er fordelt på 2 værelser, 2 toiletter (hvoraf et er et badeværelse) samt et stort køkken-alrum med tilhørende stueareal, hvortil solrige terrassemiljøer supplerer. I forlængelse af huset mod syd ses den vilde naturgrund, som overgår til fællesarealer, fredskov og sandstrand.Naturskønt nærmiljøFritidshuset er hensigtsmæssigt placeret midt i den alsidige natur blandt fredet skov, åbne vidder og milevid kystlinje med fine sandstrande. Der er således en særlig stilhed her, som indbyder til fuldkommen afslapning såvel som gåture og udflugter. Begiver man sig ned langs kysten mod syd, når man eksempelvis Stillinge Strand, som er et fristende udflugtsmål, idet caféer, restauranter og butiksliv præger stemningen.Med fritidshus ved Bildsø Strand slutter man sig til et yderst eftertragtet nærmiljø, som folk sjældent forlader. Området har derfor karakter af stabilitet og sindsro med velkomponerede kvalitetshuse og opvokset beplantning, og ejendommen på Søstjernevej 13 er ingen undtagelse. Ved ankomst på matriklen ses først og fremmest fliseindkørslen og carporten, der er etableret i et niveau lavere end huset. Vildtvoksende træer og buske omkranser grunden og skaber et ugeneret udemiljø i haven, mens terrasserne er yderligere indhegnet af muren. Terrassemiljøerne, ligesom størstedelen af haven, er orienteret mod syd og får således det optimale ud af solens bane.Velgjort feriehjemHuset er opført i 1971 og fremtræder velholdt med en kombineret facade af både kalksandsten og lærketræ. Ejendommen har indenfor en periode for omtrent 15 år siden gennemgået en stor renovering, der ligeledes involverede renovering af el-installationer foruden opgraderinger af interiøret. Siden da er huset løbende holdt ved lige og forbedret med tanke på at minimere fremtidigt vedligehold. I 2020 fik hele området endvidere ny kloakering.Inden døre fortsætter det velgjorte udtryk og den behagelige atmosfære. Man træder indenfor i underetagens rummelige entré, der leder videre til to store soveværelser samt et badeværelse, som har bruseniche, rum til vaskefaciliteter og dertil er prydet af black pearl-granit. I entréen er der også trappe op til stueetagen. Heroppe kommer det åbne opholdsmiljø til syne, og man vil straks vende sig mod den maleriske udsigt over vand og vild natur, der toner frem via det vældige vinduesparti i gavlen. Loftet går højt til kip – knap fire og en halv meter fra gulvet – og man bemærker da også de tværgående bjælker, ligesom der er kig til førstesalen, hvor yderligere et værelse er til rådighed. Køkkenet fra HTH fremstår nydeligt med lyse, udskårne fronter og en bordplade af granit tilsvarende badeværelset nedenunder. Endelig råder stueetagen også over et toilet.Liebhaver…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Søstjernevej 13, 4200 Slagelse3.845.000 kr.37.696 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.181 kr/mdrFritidsboligEnergimærke: ukendtStørrelse: 85 ㎡Grund: 802 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1971