Beskrivelse
MURERMESTERVILLA CENTRALT I PRÆSTØ
Velkommen til Præstø, hvor I inviteres til at se nærmere på denne nydelige murermestervilla fra 1951, som fordeler sig over 100 m² i halvandet plan. Dertil føjer kælderen 60 m² disponible rum og et bryggers til herligheden, og beliggenheden er fra øverste hylde med kort afstand til både Præstø bymidte, Frederiksminde og Præstø Fjord. Kom med. Både plantegningen og adressen er sådan en, der instinktivt tiltaler børnefamilien, som vil elske det gode naboskab og nærheden til alle hverdagens fornødenheder. Der er under 400 meter til Præstø Skole og Præstø-hallen, og I kan også cykle til dagtilbud og indkøb på få øjeblikke. Naturligvis skal det også fremhæves, at I er nær naturen med både fjord og Næbskoven, så her er kort og godt tale om et nærmiljø, som byder på det meste. Jeres kommende hjem opvarmes med pillefyr, solvarme og luft-til-luft varmepumpe, og I kan se frem til rare stunder med samvær i stuen, som praktisk ligger i stueetagen. Bemærk de flotte plankegulve her, inden I også når omkring et gæstetoilet og spisekøkkenet, mens førstesalen byder på to værelser, et badeværelse og udgang til en vestvendt altan. Forældresoveværelset er oplagt i det af værelserne, der har udgang til altanen, og det andet kan indrettes til den lille ny eller flere børn, som gerne vil sove nær de voksne. Dertil byder kælderen med klinkegulv på flere indretningsmuligheder i de disponible rum.Forhaven byder på en carport med et lille skur fra 2021, mens der på grunden også er etableret et brændeskur med redskabsrum i 2023. Baghaven er afskærmet og børnevenlig med græsplæne, som er nem at holde, og I kan se frem til solrige sommerdage på fliseterrassen langs huset. Et hjem, der skal ses og opleves. Book en fremvisning i dag….