Beskrivelse
Moderne lavenergihus i første række til søen i Provstlund
Velkommen til denne imponerende villa, opført i 2016 af Huscompagniet, som tilbyder alt hvad en moderne familie kan ønske sig. Med et boligareal på hele 204 kvadratmeter og beliggende i det eftertragtede Provstlund i første række- og direkte udsigt til søen, får du her en bolig der kombinerer luksus og funktionalitet på bedste vis.Huset er designet som et lavenergihus med bl.a. flotte sorte træ-alu vinduer og ensidig taghældning. Udenfor finder du en dobbelt carport, isoleret værksted, cykel- og redskabsskur samt et lækkert orangeri. Derudover et helt perfekt terrassemiljø på sydsiden af huset med udsigt til søen – opbygget i massiv komposit og med stor elektrisk markise og varmelamper.
Den flotte entré byder dig velkommen ind i hjemmet og giver adgang til et HTH bryggers, hvor praktiske løsninger møder stilfuldt design.
Køkkenet er husets hjerte med bl.a. sin store HTH køkken-ø, CoreStone bordplade, viktualieskab og indbygget vinkøleskab. Flere udgange fører direkte ud til det skønne terrassemiljø, hvilket gør det nemt at kombinere madlavning med udendørs aktiviteter. Alrummet er delvist åbent mod stuen adskilt af en væg med en elegant gaspejs, der skaber både varme og atmosfære. Der er naturligvis akustikloft, højt til loftet og indbygget højtalere
Stuen imponerer med sin udsigt til søen samt direkte udgang til terrasse. Herfra kan du nyde de smukke omgivelser året rundt. Soveværelset er intet mindre end luksuriøst med walk-in closet og eget badeværelse fra HTH udstyret med spabad og brus.
Børneafdelingen starter ved et stort multirum fyldt med lys, indbygningsskabe og direkte adgang til terrassen. Afdelingen rummer yderligere fire værelser samt endnu et badeværelse, hvilket sikrer god plads til hele familien.Ejendommen er udstyret med luft-til-vand varmepumpe installeret i december 2022, Nilan ventilationsanlæg samt solceller for maksimal energieffektivitet. Indbyggede højtalere sørger for lydoplevelser i topklasse mens gulvvarme overalt sikrer komfort uanset årstid. Laminatgulve og gipslofter pryder alle værelser mens køkken, stue og multirum har akustiklofter.Robotplæneklipperen holder græsset pænt uden besvær mens højbedene skaber hygge for både børn og voksne. Orangeriet giver mulighed for at dyrke egne grøntsager eller blot nyde naturens ro med en god bog, eller hvad man er til.Beliggenheden kunne ikke være bedre; placeret i første række til søen i det attraktive Provstlund område kendt for sine børnevenlige faciliteter såsom flere legepladser inklusive én lige ved enden af den lukkede vej. Området har mange stisystemer ideelle til gåture eller cykling gennem smukke naturområder samtidig som den aktive grundejerforening sørger for fællesskab blandt beboerne.Denne ejendom er luksuriøs, unik og skal opleves!…