Beskrivelse
Skøn kvalitetsvilla med skøn udsigt
Denne yderst præsentable og nybyggede villa fra 2016 er beliggende helt i bunden af et lukket og meget børnevenligt vænge tæt ved Provstlundstien og med en fantastisk udsigt til lille grønt område inkl. lille sø. Stien invitere til gå-, løbe- og cykelture i et smukt skovområde og i det hele taget i helt fantastisk smuk natur. Denne attraktive udstykning ligger i et velfungerende landsbysamfund under 10 min fra Horsens centrum. Her er populær skole, daginstitution, gode indkøbsmuligheder og mange nye familier møder hinanden her i et aktivt og mangfoldigt foreningsliv. Den meget korte afstand til motorvejstilkørslen er i øvrigt et stort aktiv for mange pendlere i området. Meget flot og velholdt ejendom, med så og sige fejlfrie rapporter (et par småfejl har sælger allerede udbedret), og med det installerede jordvarmeanlæg er ejendommen også meget billig i driftsomkostninger. Udvendig holdt i vedligeholdelsesfrie kvalitetsmatererialer.Ved ankomst til ejendommen møder du flot indkørsel med god plads op til den isolerede og opvarmede dobbeltgarage med fjernbetjening til portene. Garagerne er ligesom boligen med gulvvarme. Den lukkede have er holdt nemt for den travle familie med stor græsplæne, stenbelagte terrasser, så solen kan følges – og god plads til familiehygge, leg og grillaftener. Det indvendige look er holdt meget minimalistisk med flotte ens gulve, hvide vægge og lofter. En stor indgang, som samtidig er et velfungerende bryggers, lys fordelergang til separat børneafdeling med 3 værelser og badeværelse. Videre herfra til det stor åbne køkken/alrum inkl. viktualierum, rummet har masser af lysindfald, højt til loftet og akustiklofter, samt dobbeltdør ud til haven. Forældresoveværelse med eget badeværelse. Til sidst skøn stue også med godt lysindfald, udgang til haven, samt stort vinduesparti med ekstra bred karm med plads til madras og hvorfra udsigten til søen kan nydes….