Søvangen 7, 5631 Ebberup

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Skøn søudsigt og fiskerettigheder

Med en 1861 m2 skøn naturgrund helt ned til søen udbydes denne charmerende villa til salg. Boligen som er opført i 1770 og renoveret indenfor de senere år består af 170 m2 hyggelig og fin bolig, hvor der er fin udsigt til søen fra både stueetagen og 1. salen. Opvarmes med Fjernvarme.

Dertil er der en rigtig fin anneksbygning med 2 værelser, perfekt som en gæsteafdeling – dog er den ikke registreret som bolig, areal ca. 25 m2.

Boligen består af fin mindre klinkebelagt entre med gulvvarme, indgang til hyggelig opholdsstue med skøn søudsigt og hvor der fra stuen er 2 dobbelte franske døre, som man kan åbne op og få fornemmelse af sø og natur direkte ind i stuen. Der er naturligvis masser af dejlig lysindfald fra disse dørpartier.

I stuen trægulv samt adgang til badeværelse fra 2001 med bruser samt gulvvarme.

Modsat ende i stueetagen ligger hyggeligt stort landkøkken med god spiseplads til hele familien og godt med skabsplads. – god loftshøjde og med fritliggende egebjælker. Centralt i køkkenet velfungerende brændeovn. Her forefindes også et godt stort værelse, perfekt som evt. hjemmekontor, da der også er lagt fibernet til ejendommen.

Fra køkken videre til renoveret bryggers med teknikskab og ældre rum – evt. anvendelig til ekstra wc-rum.

1. sal består af 57 m2, fordelt med dejligt stort soveværelse med udgang til altan og med flot kig over søen, så her har man også mulighed for at sidde på altanen og nyde et glas vin og bare nyde stilheden og udsigten over søen.

På etagen 2 ekstra værelser, hvoraf det ene er et gennemgangsværelse. – Loft er ført til kip.

Udenfor er haven / grunden lagt lidt i etager, og dette krydret med flere frugttræer gør, at man har en flot og hyggelig gammel have med mange muligheder for familien. – Grunden er økologisk og der har iflg. sælger ikke været sprøjtet i 16 år.

Annekset ligger godt højt på grunden og hvis man får etableret et evt. te-køkken og badeværelse ville det være perfekt til brug for AIRBNB eller Bed & Breakfast. Udenfor annekset er der en god træveranda, hvor man har morgen og formiddagssolen.

Søvangen ligger i udkanten af Ebberup og med kun få huse på vejen er der næsten ingen trafik.
Kort afstand til byens indkøb, idræt og skole / børnehave etc.

Søen er ca. 1 km. lang og der er gode muligheder for at fiske og du kan også nemt have din jolle liggende og sejle rundt i søen. Se mere herom på assens kommunes hjemmeside.

En skøn bolig med anderledes beliggenhed og som kan henvende sig til naturelskere, som ønsker fred og ro eller som eventuelt vil have en fin flexbolig.

I området omkring Ebberup er der få km. til flere gode badestrande ved Aa Strand og Saltofte Strand, mens at det smukke Helnæs ligger ca. 10 min. kørsel fra boligen.

Ring til EDC Assens på 64713150 og bestil en fremvisning…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Søvangen 7 , 5631 Ebberup1.495.000 kr.8.753 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.224 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 170 ㎡Grund: 1861 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1770