Søvej 20, 2880 Bagsværd

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Moderniseret pragtvilla på lukket vej i Regattakvarteret

Nøkkerose er ikke bare de flydende blomsters skønhed, men også det meget passende navn på denne pragtvilla, der ligger på en lukket vej i Regattakvarteret med få skridt til Bagsværd Sø. Den nyklassicistiske ejendom rummer 321 kvadratmeter bolig plus 158 kvadratmeter kælder – det hele i et højloftet, herskabeligt og historisk formfuldendt udtryk. Størstedelen af matriklens 2.410 kvadratmeter er udlagt som en stor, ugeneret og sydligt orienteret have, der grænser op til et skovstykke, og hvor et vandløb på grunden markerer ejendommens nære kontakt til naturen, til den store himmel over søen og til de flydende Nøkkeroser ude i vandspejlet. Villaen er bygget i 1917 og opført af bogtrykker F.J. Nielsen-Kolding, der tillige var direktør for Grafisk Institut og socialdemokratisk formand for sognerådet. I de lokalhistoriske arkiver er der flere omtaler af ejendommen og det sociale og politiske liv, der har udspillet sig i Nøkkerose. Fra 2014 og frem er den historiske ejendom renoveret fra ende til anden. Detaljerigt har der været fokus på at modernisere i samspil med det nyklassicistiske afsæt. Nøkkerose er anno 2022 – såvel inde som ude – et harmonisk og arkitektonisk støjfrit møde mellem stilrent design, moderne komfort og klassicismens dekorative udtryk.I stueplan breder den herskabelige stil sig blandt andet over fire stuer med knap 3.5 meter til loftet. Etagen suppleres af et Multiform-køkken og en tilføjet havestue fra tyske Solarlux. Første sal er indrettet med fire store værelser, mens underetagen byder ind med ungdomsafdeling og flere disponible rum. Over de tre plan har man gæstetoilet og tre badeværelser, der alle er renoveret.På Søvej ligger Nøkkerose godt 100 meter fra søbredden, og flere rum i ejendommen har kig til vandet. For enden af vejen har beboerne et brolaug og fælles fornøjelse af en bådebro og pæle med mulighed for at have en kano eller kajak på svaj. Adressen giver med andre ord rig mulighed for at stikke til søs og sætte kurs mod de grønklædte kyster i Bagsværd Sø, Lyngby Sø og Furesøen, der bindes sammen af Mølleåen. Oplevelsen af lys, natur og skønhed er allestedsnærværende i og omkring Nøkkerose. Samtidig har nærliggende Lyngby et levende urbant liv, mens afstanden til Københavns centrum handler en halv time på cykel.Kontakt Nybolig for mere information og en fremvisning på Søvej 20 i Regattakvarteret….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Søvej 20, 2880 Bagsværd22.995.000 kr.57.466 kr/㎡Ejer Udgifter: 15.110 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 321 ㎡Grund: 2410 ㎡Antal værelser: 9Opført i: 1917