Beskrivelse
Udsigt til Hornbæk Sø
Bare ved vejkanten kan man fornemme, at her venter noget godt og helt specielt. Sød stemningsfyldt forhave siger straks velkommen til gæsterne og det smukke hus som venter på at tage imod. Og lad os bare sige det med det samme – her er en helt særlig sjæl og hygge bag hoveddøren, som får skuldrene til at sænke sig, og man får bare lyst til at være i og omkring huset og nyde livet. Nuværende ejer har istandsat og tilbygget huset, men med det for øje, at huset stadig skal føles som en helhed. Helheden har sælger også fået mellem hus, have, terrasse og garage, hvor alt bare stemmer så godt overens og giver en ro og charme som mange søger. Dertil så er beliggenheden også super god. Her er fredeligt, men alligevel med meget kort afstand til byens centrum, så det er nemt at gå den korte tur langs søen til byens centrum. Huset indeholder: Entre med adgang til et lækkert badeværelse, to værelser og et flot og hyggeligt køkken med åbent forbindelse til den lyse opholdsstue. I stuen er der brændeovn, loft til kip samt udgang til den skønne syd/vest vendte terrasse hvor man kan nyde hele haven. Derudover er der i stueplan også et bryggers med udgang til haven, et stort garderoberum, som nemt kan indrettes til værelse og fra mellemgangen er der også udgang til den store terrasse. På 1. sal venter det store forældresoveværelse med stor altan hvorfra der er udsigt over søen og fra soveværelset er der også adgang til eget toilet med håndvask. Derudover en stor garage/værksted samt et udhus/atelier i baghaven. En helt vidunderlig ejendom med super flot fejlfri Tilstandsrapport og Elrapport samt lavt Energimærke!…