Beskrivelse
Arkitekttegnet liebhavervilla med egen skov og søbred
Dette er en helt særlig ejendom, det kommer vi ikke udenom.Først og fremmest er der jo den mildest talt idylliske beliggenhed, tæt ved søen, hvor jeres egen jord fører ned til hele 300 meter egen søbred. Dermed har I muligheden for at have en båd liggende og f.eks. sejle til Himmelbjerget eller ind til Silkeborg, ligesom I kan sætte en kano eller kajak i vandet her.Udover egen søbred og uforstyrret udsigt, får I desuden et stort skovstykke (så I er mere end selvforsynende med træ) samt en agerjord, som i dag er forpagtet ud. Dermed har I ikke selv noget jord at holde – men en masse areal at nyde. Vi må heller ikke glemme selve villaen, som er lys, velindrettet og meget indbydende. Her får I to plan med masser af plads, selv til den store familie. Stueplan er indrettet med en lys og lækker entré/hall, badeværelse, bryggers og et værelse. Resten af stueplan udgøres af et flot Invita køkken med granitbordplader samt den store stue med lysindfald fra tre sider samt to udgange til ugeneret terrasse og have. På førstesalen kommer I op til en repos og multirum/stue, endnu et badeværelse (dette desuden med stor hjørnespa), soveværelse med walk-in og endelig et meget stort værelse, som let kan deles i to gode værelser. Har I behov for endnu flere værelser, kan en del af multirummet levere dette, så I dermed kan nå op på totalt set fem værelser i boligen.I forkæles med masser af lys og luft omkring jer, hvor I kun har naboer mod syd, mens I i alle andre retninger får en fantastisk udsigt over det smukke, bølgende landskab.Til ejendommen hører desuden en fuldmuret garage/maskinhus med elektrisk port. Udover at være en drøm for ethvert hobbymenneske, er det også muligt at anvende dette til erhvervsformål. Endelig er her en carport/garage med elektrisk port samt et meget stort skur til brænde, havemøbler o.a. Mød os på Facebook~…