Beskrivelse
Fantastisk udsigt til Lemvig Sø – Helt tæt på bymidte
Åbent hus med tilmeldingskrav 26/3 – klik på billede –
På denne skønne og sjældent udbudte beliggenhed, får man hele 179 kvadratmeter indflytningsklar beboelse og tilmed en fantastisk udsigt til Lemvig Sø.
Huset er helt optimalt placeret på grunden, hvor man både er trukket tilbage fra vejen, og samtidig har et fint havemiljø både foran huset men også på den modsatte side ud til rolig villavej. Der er både tilkørsel til huset fra Søvejen, og via Søndervang. Der er tale om én af de større grunde blandt de omkringliggende huse, og derved godt friareal rundt om hus og garage.
Beboelsen er indrettet på 3 etager, og med toilet på alle plan. En stor fordel, som man ikke ser i særligt mange fleretagershuse.
Beboelsen består på 1. sal af 3 store værelser samt lyst badeværelse. Fra det største af værelserne er der udgang til lille altan.
I stueplan blive du budt velkommen af en smuk og helt særlig hyggelig hall med indbygget brændeovn. Fra dette rum er der adgang til både det store køkkenalrum samt stuen, hvor lyset strømmer ind fra de store vinduesparti og karnap.
I hall, stue og køkken er der lagt et flot gulv med sildebensmønster der er med til at understrege husets moderne og stilrene udtryk. Lyse materialer overalt, og nemt at overtage for dig som køber, som nemt kan bringe egen stil og farver ind i de store lyse rum.
Fra køkken er der udgang til en indbygget udestue og herfra udgang til den sydvestevendte terrasse samt have. Et dejligt rum til fordybelse – ikke mindst forår og efterår, når det fortsat er lidt for koldt til at opholde sig på terrassen i solen.
Kælderen i huset er ikke som mange andre kældre – Også hernede har istandsættelse og renovering fået opmærksomhed, hvorfor kvadratmeterne på nederste etage er lige så brugbare og fine som beboelse på de to øverste etager.
Et absolut skønt hus – Ikke mindst til den aktive børnefamilie der ønsker at gøre det nemt for sig selv i hverdagen ved at være i gå- og cykelafstand til alt – Eller jer som blot sætter pris på naturen og beliggenheden helt tæt på søen og bymidte.
Området omkring Lemvig er kendt for sine bakkede dale, og skønne natur omkring fjorden, der strækker sig helt ind til det hyggelige miljø på Lemvig havn. I jeres eget nærområde finder I blandt andet Christinelystskolen, flere daginstitutionstilbud, Lemvig Idræts og Kulturcenter samt flere foreninger med fritidstilbud for alle aldre. Med bare få hundrede meter til bymidten er det altid nærliggende med en tur omkring Lemvig Sø og ikke mindst ned forbi Lemvigs hyggelige havnemiljø, som i stigende grad er ét af byens samlingspunkter.
Vesterhavet og Klosterheden ligger indenfor en afstand af 10 kilometer, og hér er der rig mulighed for skønne og smukke naturoplevelser året rundt.
I centrum af byen finder du adskillige dagligvare- og detailbutikker i hyggelig gågade samt havnemiljøet, der især om sommeren summer af liv.
Havneområdet har været gennem en stor forandring gennem de sidste ti år, hvor den har forvandlet sig fra en travl industrihavn til smukt havnemiljø med restauranter, lystbådehavn, skaterbane, legepladser, havnebad og senest det nyopførte klimatorium.
Byen har mange foreninger med fritidstilbud til alle aldre, der både foregår i lokale bygninger samt i byens kulturcenter – Der findes endvidere motionscentre, svømmehal, 2 padle-tennis haller, aktiv ro-, og sejlklub, biograf, smuk golfbane og meget mere.
Kort sagt – En rigtig smuk havneby, der med sin størrelse kærer for det nære og trygge miljø.
Kontakt EDC Lemvig på telefon 96 63 40 00 og aftal en uforpligtende fremvisning allerede i dag – Vi er klar alle dage i ugen….