Beskrivelse
Indflytningsklar og godt indrettet bolig i attraktive Tim by!
Tim by er med rette et attraktivt sted at bo. Her er alle nødvendige fornødenheder som: En nybygget børnehave og vuggestue, skole (til og med 9. klasse), indkøb, off. transport samt fritidsmuligheder og så er her masser af den skønne vestjyske natur, lige uden for byskiltet. De store skove lokker øst for byen og mod vest, kan du altid regne med, at Vesterhavet er klar til at friske dig op.
Villaen rummer 139 veludnyttede m² og hertil kommer en god garage med et isoleret værksted. Desuden en skøn lukket have, med en stor syd/vestvendt terrasse, der er delvist overdækket. Huset fremstår særdeles velholdt med malet tag og gavle med vedligeholdelsesfri mahogni beklædning, så her er lige til at flytte ind.
Indretningen byder bl.a. på et hyggeligt køkken/alrum, stor lys stue med flotte trægulve, soveværelse samt 3 gode værelser, stort badeværelse med gulvvarme samt et viktualierum, der kan ændres til et gæstetoilet, hvis det er behovet.
Samlet set kan I se frem til en gedigen, velbeliggende og indflytningsklar bolig.
Vi glæder os til at vise jer Spættevej 11…