Beskrivelse
MULIGHEDSRIG EJENDOM MED SMUKT KIG TIL KNEBEL VIG
EJENDOM:Lad os starte indendøre med en attraktiv planløsning, der fordeler sig på 109 kvadratmeter. Her træder I som det første ind i en entré, hvor både knagerækken og skostativet kan finde sin rette plads. Drejer I mod højre, vil jeres blik møde en stor vinkelstue, der er som skræddersyet til at rumme sofahjørnet såvel som et spiseområde, hvor venner og familie kan samles til hyggelige stunder. Denne afdeling udfolder sig yderligere med et køkken af god størrelse, hvor de åbne marker venter lige udenfor vinduet, samt endnu en stue, der markerer sig som noget særligt, da I her kan indrette jer med blødt møblement foran den knitrende brændeovn og træde direkte ud på jeres vestvendte altan. Husets modsatte ende runder boligarealet af med to rigtig fine værelser og et badeværelse med brus. Flere etagemeter venter i villaens 77 kvm store kælderplan, der byder sig til med praktiske vaskefaciliteter.Begejstringen vokser blot, når I begiver jer ud for at udforske de ydre rammer på Spangbækvej 11. Det er nemlig ikke alle, der kan prale af at have kig ned til vandet uden at skulle forlade matriklen. Derudover kan I slappe fuldstændig af, som I tuller rundt i den private have, eller mens I læner jer tilbage på terrassen, der inviterer til at indtage et glas kølig vin, når aftensolen kaster sine sidste stråler. Der er altså rigeligt at forelske sig i, og vi er ikke engang nået til beliggenheden!BELIGGENHED:Naturskønt. Det er i sandhed nøgleordet, når det kommer til denne ejendom, hvor markerne strækker sig ud i alle retninger og beriger jer med en placering, der lader nærværet og de små stunder få plads samt får alle tanker om dagligdagens trummerum til at forstumme for et øjeblik. Tved er en hyggelig landsby med et godt sammenhold, hvor der for eksempel er fælles aktiviteter i forsamlingshuset. I vil bo lige i nærheden af både supermarkedet og byens slagter, mens skole og børnepasning kan findes i Knebel, der ligger cirka 4,5 kilometer fra ejendommen. Der er rig mulighed for at leve et aktivt friluftsliv med vandreture i Mols Bjerge og kajakroning i havet – for eksempel ved Torup strand, der ligger et par kilometer væk – mens det selvfølgelig også er muligt at blive en del af idrætsforeningen i Knebel. Ebeltoft er den nærmeste større by, hvor I kan finde spisesteder og flere forretninger, og I kan besøge byen efter cirka tyve minutters kørsel i bil. Ellers er det blot at nyde de landlige omgivelser og fællesskabet i byen, hvor I får rig mulighed for at blive en del af et veludviklet landsbysamfund med mange aktiviteter.En spændende ejendom med muligheder samt en hyggelig beliggenhed i en aktiv landsby – vi ser frem til at give jer en omvisning….