Beskrivelse
Skøn villa på landet med marker og å som nabo
Åbent hus med tilmeldingskrav 18/12 – klik på billede –
Nu har du chancen som sjældent byder sig…nu kan du blive ejer af din helt egen landvilla som ovenikøbet ligger helt fantastisk og naturskønt omkranset af marker samt en å.
Spjellerupvej 95 ligger på en 3093 kvm stor grund og byder ind med uanede muligheder og opfyldelse af mange forskellige behov.
Ejendommen ligger midt i et smørhul med overkommelig afstand til både Næstved, Skælskør og Fuglebjerg. Hermed har du også alle bekvemmeligheder indenfor rækkevidde hvad enten det er indkøb, off. Transport, skole og børnehave.
Stuehuset er opført i 1885 men der er bygget en stor afdeling til huset i 2005.
Boligen indeholder: Entre. Kontor/værelse. Bryggers med gulvvarme og oliefyr fra 2006 samt mulighed for vaskemaskine og tørretumbler. Stort børneværelse med gulvvarme. Forældresoveværelse med gulvvarme og masser af skabe samt direkte adgang til badeværelse fra 2006 med bruseniche og gulvvarme. Herudover er endnu et badeværelse med bruseniche og gulvvarme. Spisekammer/viktualierum. I husets hjerte finder du et hyggeligt køkken omgivet af både en opholdsstue samt en spisestue.
1.sal indeholder: Repos. Værelse (Dog ej på bbr). Adgang til uudnyttet loftsrum med god plads til opbevaring mv.
Til herligheden hører også en stor dobbelt carport med tilhørende værksted samt et redskabsskur (dog ej på bbr).
Du kan fra stort set hele ejendommen nyde et billedskønt view ud over marker og til skov.
Haven er anlagt med en lille frugtplantage, urtehave samt masser af græsarealer. Man kan via en hyggelig sti gå hele vejen ned igennem grunden og hvis du er heldig kan der hilses på det rige dyreliv som jævnligt kigger forbi.
Sælger har for ganske nyligt også fået etableret et nyt rensningsanlæg og der er også ført Fibernet ind til boligen.
Alt ved denne bolig rykker i en og følelsen af at komme hjem og køre ind i den hyggelige gårdhave trækker helt automatisk al hverdagens stress og jag ud af kroppen…nu kan du slappe af.
Ring med det samme på tlf. 51 93 47 60 og book en fremvisning af denne skønne ejendom….