Beskrivelse
Et godt stuehus med flot mellembygning og 130 m2 stor garage.
En god ejendom bestående af stuehus 140 m2, udhus på 16 m2 med gulvvarme og en 130 m2 stor garage (tidl. smedeværksted) beliggende på nem grund i Ø. Assels i gåafstand til dagligvare indkøb, aktivitetshus, bus mv. Garagen har en god størrelse til mange formål og herfra er der indgang til et meget fint bryggers med bord, skabe og også til et stort flot badeværelse med bruseniche. Begge rum har gulvvarme og er lavet i år ca. 2003 og er en del af garagen. Herfra er der en mellembygning, som er reg. som udhus og består af et stort fint rum med gulvvarme og stort vinduesparti med udgang til gårdhave. Fra mellembygning er der direkte adgang til stuehuset med gang og trappe til 1. salen. Derudover består boligen af et køkken med spiseplads, 2 sammenhængende stuer, soveværelse, entre med udgang til gårdhave og et badeværelse med 2 vaske, badekar og gulvvarme. 1. salen har mellemgang og 3 værelser, hvor 2 af dem har kviste. Nem lille grund på 446 m2, som udover bygninger består af gårdsplads med indkørsel til garage og en hyggelig sydvendt flisebelagt gårdhave. Et godt stuehus med tilhørende flot mellembygning og en stor garage, der giver mange muligheder for udnyttelse. Her får du et billigt hus med udhuse beliggende i en velfungerende landsby med få km. til Limfjorden….